Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
481
1295. Hvorfor kan de saakaldte Nydelsesmidler ikke betragtes
som Næringsmidler?
Fordi Kaffe, The, Vin, Brændevin, Peber, Salt, Kryderier og
Sennep, der danner de almindeligste Nydelsesmidler, i Reglen nydes i
saa smaa Mængder, at de ikke kan betragtes som Næringsstoffer, der
skal mætte Mennesket. Det er endvidere paavist, at et stærkt Konsum
af disse virker skadeligt for Sundheden. De har ogsaa kun til Maa] at
forhøje Nydelsen ved Spiser og Drikke, vække en forøget Virksomhed
al visse Organer og Mavens Fordøjelsesævne samt fremkalde en liv-
ligere Tarmfunktion. I saa Henseende er derfor et maadeholdent og
fornuftigt Brug af Nydelsesmidler at anbefale.
1296. Hvorfor maa man ved Valg af Spiser tage særligt Hensyn
til deres Fordøjelighed?
Fordi den Tid, som Fordøjelsesorganerne (Maven, Bugspytkirt-
lerne, Leveren, Nyrerne, Tyndtarmen, Tyktarmen) behøver til Opløsning
af Spiserne og disses Forvandling til C hy mus (Mavevælling) og C hyl us
(Næringssaft) saa vel som til Blod, er meget forskellig. Mange Spiser
er allerede fordøjede efter en Times Forløb, andre udkræver 2, 3, 4
indtil 6 Timer. Enhver maa endvidere kende sin Mave og sine For-
døjeL ^organers fordøj ende Kraft, maa vide hvor stort et Fordøjelses-
arbejde, han kan paabyrde den. Hos Børn og gamle Folk, saa vel som
hos syge Personer er Ævnen til Spisernes Forarbejdning ikke til Stede
i det Maal som hos sunde, kraftige, voksne Personer. Det er indlysende,
at Spiser, der tilføres Maven i en dejgagtig Tilstand ’eller i flydende
Form, lettere fordøjes end saadanne, der stiller særlige Fordringer til
vore Tyggeredskaber. Allerede i Munden begynder ved Siden af den
mekaniske Findeling Stivelsens kemiske Forvandling til Dextrin
(Gummi) og Sukker ved Spyttet; Mavesaften, som i Reglen paa Grund
af sit Indhold, af fri Mælkesyre og Saltsyre reagerer noget sur, fort-
sætter Opløsningen, ved hvilken Mavesaftens Indhold af Pepsin ligeledes
spiller en særdeles vigtig Rolle. I Tolvfingertarmen fuldbyrdes allerede,
ved Tilførsel af de alkaliske Væsker i Bugspyttet og Galden, Mave-
vællingens Forvandling til Næringssaft eller Chylus, der da slutter sig
til Blodet i Venerne. Tungt fordøjelige er alle Stoffer, der kun med
Vanskelighed opløser sig i Mavesaften eller er ganske uopløselige i
denne, som hærdede Plantetrevler (Roer; Bælgene af Ærter, Lindser,
Bønner; Skallerne og Kærnerne af Æbler, Pærer, Vindruer o. a.), for-
hærdede Kødtrevler af gammelt Kvæg; Bensplinter, Brusk, Sener og
dyriske Tarme. Som let fordøjelige Spiser for Børn, gamle Folk, svage
og syge Fordøj elsesorganer og Rekonvalescenter er bekendt: Suppe af
ungeDuer, unge Høns og «Kalvekød; Mælk- og Vandsuppe af Hvedebrød
(Tvebakker), Ris, Gryn, Sago, Kartofielmel; skrællet Frugt; Haresteg,
31