ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 481 1295. Hvorfor kan de saakaldte Nydelsesmidler ikke betragtes som Næringsmidler? Fordi Kaffe, The, Vin, Brændevin, Peber, Salt, Kryderier og Sennep, der danner de almindeligste Nydelsesmidler, i Reglen nydes i saa smaa Mængder, at de ikke kan betragtes som Næringsstoffer, der skal mætte Mennesket. Det er endvidere paavist, at et stærkt Konsum af disse virker skadeligt for Sundheden. De har ogsaa kun til Maa] at forhøje Nydelsen ved Spiser og Drikke, vække en forøget Virksomhed al visse Organer og Mavens Fordøjelsesævne samt fremkalde en liv- ligere Tarmfunktion. I saa Henseende er derfor et maadeholdent og fornuftigt Brug af Nydelsesmidler at anbefale. 1296. Hvorfor maa man ved Valg af Spiser tage særligt Hensyn til deres Fordøjelighed? Fordi den Tid, som Fordøjelsesorganerne (Maven, Bugspytkirt- lerne, Leveren, Nyrerne, Tyndtarmen, Tyktarmen) behøver til Opløsning af Spiserne og disses Forvandling til C hy mus (Mavevælling) og C hyl us (Næringssaft) saa vel som til Blod, er meget forskellig. Mange Spiser er allerede fordøjede efter en Times Forløb, andre udkræver 2, 3, 4 indtil 6 Timer. Enhver maa endvidere kende sin Mave og sine For- døjeL ^organers fordøj ende Kraft, maa vide hvor stort et Fordøjelses- arbejde, han kan paabyrde den. Hos Børn og gamle Folk, saa vel som hos syge Personer er Ævnen til Spisernes Forarbejdning ikke til Stede i det Maal som hos sunde, kraftige, voksne Personer. Det er indlysende, at Spiser, der tilføres Maven i en dejgagtig Tilstand ’eller i flydende Form, lettere fordøjes end saadanne, der stiller særlige Fordringer til vore Tyggeredskaber. Allerede i Munden begynder ved Siden af den mekaniske Findeling Stivelsens kemiske Forvandling til Dextrin (Gummi) og Sukker ved Spyttet; Mavesaften, som i Reglen paa Grund af sit Indhold, af fri Mælkesyre og Saltsyre reagerer noget sur, fort- sætter Opløsningen, ved hvilken Mavesaftens Indhold af Pepsin ligeledes spiller en særdeles vigtig Rolle. I Tolvfingertarmen fuldbyrdes allerede, ved Tilførsel af de alkaliske Væsker i Bugspyttet og Galden, Mave- vællingens Forvandling til Næringssaft eller Chylus, der da slutter sig til Blodet i Venerne. Tungt fordøjelige er alle Stoffer, der kun med Vanskelighed opløser sig i Mavesaften eller er ganske uopløselige i denne, som hærdede Plantetrevler (Roer; Bælgene af Ærter, Lindser, Bønner; Skallerne og Kærnerne af Æbler, Pærer, Vindruer o. a.), for- hærdede Kødtrevler af gammelt Kvæg; Bensplinter, Brusk, Sener og dyriske Tarme. Som let fordøjelige Spiser for Børn, gamle Folk, svage og syge Fordøj elsesorganer og Rekonvalescenter er bekendt: Suppe af ungeDuer, unge Høns og «Kalvekød; Mælk- og Vandsuppe af Hvedebrød (Tvebakker), Ris, Gryn, Sago, Kartofielmel; skrællet Frugt; Haresteg, 31