Jens Vilhelm Dahlerups Liv Og Virksomhed
Udgivet Af Hans Medarbejdere

BARNDOMSAARENE PAA LANDET 3 den dampende The nød Gæsterne Husmoderens friskbagte Julekage, og naar Piberne derpaa var tændte, fik Passiaren frit Løb. Det var, som sagt, særlig Nabopræsterne, der udgjorde Husets Omgang; først og fremmest den gamle hyggelige Pastor Die fra Udbyneder, der var Pa- stor Dahlerups intime Ven, og hos hvem børnene fra Gerlev tilbragte nogle dejlige Sommerferier, endvidere Eftermanden i Norup, Pastor Tryde, og Pastor Carlsen i Dalbyneder, hvis Søn, den senere Kaptejn øg Vicebranddirektør i Kjøbenhavn, blev Vilhelm Dahlerup en trofast Darndomsven. Ogsaa Steen Steensen Dlicher, der var Præst i det nærliggende Spendrup, var nu og da Gæst i Gerlev, hvor man den Gang saa lidt som i de andre af Egnens Præste- gaarde betragtede ham som en Derømthed - snarere som en Mand, der var kommen lidt forkert ind paa Livet. Dlichers stadige Samtaleemne var hans fore- staaende Hejse til Kjøbenhavn, hvor han skulde tale med Kongen. Endvidere debatterede han sine Opfindelser og udbredte sig i denne Eorbindel.se om Kul- lurens Goder. Vilhelm Dahlerup har dog ikke nogen særlig Erindring om disse Besøg, men mindes Digteren som en lille venlig Mand, hvis store Hornbriller, bredskyggede Kasket og Jagtbosse altid fangede de unges Opmærksomhed. Som Skili øg Drug var, deltog Præsten og hans Familie i Dondernes Fester, det være sig Bryllup, Darnedaab eller Degravel.se, og den lille Vilhelm Dahlerup overværede saaledes mangen Gang den højtidelige Scene, naar hans Moder Pyntede Druden med alt muligt Flitterstads, store Ørenringe, Perlekrans om Halsen, Sløjfer paa Skoene, hvide Handsker osv. Ved Gilderne gik det meget solidt til; der blev spist meget og længe, og mellem Retterne diverterede Mand- folkene, som den Gang endnu bar Nationaldragt: blaa, afrundet Kofte med Sølv- knapper, gule Skindbukser, Filthat og lange, sorte Støvler, sig med en Pibe Tobak. Til de ældre Brødre Frederik og Hans, der senere henholdsvis blev Sogne- præst for Store og Lille Fuglede og Herredsfoged i Lejre, havde Faderen an- taget en Huslærer, først Reinhardt, den senere Overlærer i Frederiksborg, derefter Cand. theol. Bøhmer, senere Præst paa Drejø, og da den Tid kom, da ogsaa Vilhelm Dahlerup maatte gaa i Gang med Lærdommen, blev han ind- lemmet i Klassen. Nogen særlig Erindring om, al Livets Alvor nu saa smaat fog sin Begyndelse, har han dog ikke fra denne Periode; tværtimod synes denne bans første Skoletid nærmest at have formet sig som en Leg, idet navnlig Bøh- mer aabenbarede udmærkede pædagogiske Evner, saaledes al han ogsaa uden- for Skoletiden forstod at beskæftige sine Elever og gøre dem til sine Kamme- rater. Han lærte dem at baldyre Bolde med kulørt Garn, lavede Flitsbuer og lod Drengene skyde med Træpile, i hvilke der var indsat Blyspids, ja arrange- rede endog hele smaa Søtræfninger paa Gadekæret, idet han hjalp Drengene med at bygge store Træskibe, der armeredes med Nøglebøsser med Lunte og Krudt. Det var herlige Dage for den livlige, opvakte Dreng; saa sorgløst svandt Aarene bort, at de eneste Alvorsord, han erindrer fra de Tider, er en lille Tale, haderen holdt til ham, Dagen før han skulde fylde 7 Aar. Den nævnte Dag flyt- tede han nemlig fra Forældrenes Soveværelse over i »Drengekammeret«, og i den Anledning indprentede Faderen ham, at »nu var Friheden forbi, nu var