ForsideBøgerJens Vilhelm Dahlerups Li…vet Af Hans Medarbejdere

Jens Vilhelm Dahlerups Liv Og Virksomhed
Udgivet Af Hans Medarbejdere

Forfatter: Andreas Bruun

År: 1907

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

UDK: St.f. 92(D)Dah

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
BARNDOMSAARENE PAA LANDET 5 a60 Facsimile af Dahlerups Brev med Oplysninger til Weilbachs Kunstnerleksikon. spørgsel om han ikke skulde frem- komme med et Dementi, fik han følgende Svar: »Aa, det er saa- mænd nnødvendigt, enhver, der kender mig, véd jo dog, at jeg er kejthaandet«. Trangen og Lysten til at tegne har, som Dahlernp si- ger, gradevis og ham selv delvis nbevidst, arbejdet sig frem. Tidlig var hans Fantasi dog vakt, og han mindes bl. a., hvorledes han som Dreng kunde lide at ligge paa Ryg- gen ude i Guds frie Natur, ivrigt iagttagende de høje, hvide Skyer, der for ham formede sig til de dejligste Luftkasteller. Da Kunstmuseets Direktør Emil Bloch i sin Tid paatænkte at ud- arbejde det Kunstnerleksikon, som senere Weilbach virkelig- gjorde, sendte Dahlerup denne et Brev, i hvilket han, som det frem- gaar af hosstaaende Gengivelse, fremstillede sine første kunstne- riske Forsøg gennem morsomme Smaategninger. — Hans andet Armbrud skyldtes, som han skriver, et Forsøg paa at gaa paa Line. Linedanseren Hoff- mann havde med sine to Døtre givet Forestilling i Landsbyen, og den 6-aarige Vilhelm Dahlerup, der havde væ- ret en interesseret Tilskuer, skulde nu bagefter forsøge sig i Kunsten. Han fik en Tøjsnor spændt ud mellem lo Frugttræer, men skønt han ogsaa var saa forsynlig at udruste sig med en Balancestang, blev Resultatet dog kun den brækkede Arm. Da Brødrene i 1844 sattes i Randers Latinskole, forlod Huslæreren Geilev, og Pastor Dahlerup tog sig nu selv af sin yngste Søns Undervisning, medens han dog samtidig lod ham besøge Landsbyskolen. Vilhelm Dahlerup fandt lier i Lærerens Søn, Carl Holm, en Kammerat, som han, trods deres forskellige Livsbane, Kaar og Udvikling, aldrig har svigtet, men bl. a. som ældre flere Gange har besøgt paa hans Gaard i Gerlev. Vi har fremdraget dette, fordi det er det første Vidnesbyrd om et af Etatsraad Dahlerups fremtrædende Karaktertræk, hans Vennesælhed og store Trofasthed overfor de Mennesker, til hvem han en Gang har følt sig knyttet.