Jens Vilhelm Dahlerups Liv Og Virksomhed
Udgivet Af Hans Medarbejdere
Forfatter: Andreas Bruun
År: 1907
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
UDK: St.f. 92(D)Dah
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BARNDOMSAARENE PAA LANDET
5
a60
Facsimile af Dahlerups Brev med Oplysninger til Weilbachs
Kunstnerleksikon.
spørgsel om han ikke skulde frem-
komme med et Dementi, fik han
følgende Svar: »Aa, det er saa-
mænd nnødvendigt, enhver, der
kender mig, véd jo dog, at jeg er
kejthaandet«. Trangen og Lysten
til at tegne har, som Dahlernp si-
ger, gradevis og ham selv delvis
nbevidst, arbejdet sig frem. Tidlig
var hans Fantasi dog vakt, og han
mindes bl. a., hvorledes han som
Dreng kunde lide at ligge paa Ryg-
gen ude i Guds frie Natur, ivrigt
iagttagende de høje, hvide Skyer,
der for ham formede sig til de
dejligste Luftkasteller.
Da Kunstmuseets Direktør Emil
Bloch i sin Tid paatænkte at ud-
arbejde det Kunstnerleksikon,
som senere Weilbach virkelig-
gjorde, sendte Dahlerup denne et
Brev, i hvilket han, som det frem-
gaar af hosstaaende Gengivelse,
fremstillede sine første kunstne-
riske Forsøg gennem morsomme
Smaategninger. —
Hans andet Armbrud skyldtes,
som han skriver, et Forsøg paa at
gaa paa Line. Linedanseren Hoff-
mann havde med sine to Døtre
givet Forestilling i Landsbyen, og den 6-aarige Vilhelm Dahlerup, der havde væ-
ret en interesseret Tilskuer, skulde nu bagefter forsøge sig i Kunsten. Han fik en
Tøjsnor spændt ud mellem lo Frugttræer, men skønt han ogsaa var saa forsynlig
at udruste sig med en Balancestang, blev Resultatet dog kun den brækkede Arm.
Da Brødrene i 1844 sattes i Randers Latinskole, forlod Huslæreren Geilev,
og Pastor Dahlerup tog sig nu selv af sin yngste Søns Undervisning, medens
han dog samtidig lod ham besøge Landsbyskolen. Vilhelm Dahlerup fandt lier
i Lærerens Søn, Carl Holm, en Kammerat, som han, trods deres forskellige
Livsbane, Kaar og Udvikling, aldrig har svigtet, men bl. a. som ældre flere Gange
har besøgt paa hans Gaard i Gerlev. Vi har fremdraget dette, fordi det er det
første Vidnesbyrd om et af Etatsraad Dahlerups fremtrædende Karaktertræk,
hans Vennesælhed og store Trofasthed overfor de Mennesker, til hvem han en
Gang har følt sig knyttet.