Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 129 — der ialt i hele Sæsonen blev anvendt ca. 74,700 hkg til Tørring, som foregik paa 12 forskellige Tørrerier. Ialt fremstilledes paa den Maade ca. 15,800 hkg tørrede Kartofler, hvoraf som nævnt 8705 hkg gik til Finland, og Resten blev senere solgt til De danske Spritfabriker, idet der ikke blev nogen Anvendelse for tørrede Kartofler til Ind- blanding i Julienne. VII. Eksport af Kartofler. Det var en Forudsætning ved Statens Tegning af Kartofler, at alt, hvad der ikke var Brug for i Indlandet, skulde eksporteres. Der var allerede i For- aaret 1918 sket Henvendelser fra Ernæringsmyndighederne i Sverige, Norge og Finland angaaende Levering af meget betydelige Kvanta Kartofler fra Danmark af Avl 1918, og man regnede derfor med, at det ikke vilde være vanskeligt at finde Afsætning. Da Tegningen, som i første Afsnit anført, ikke gav Sikkerhed for saa stort et Kvantum som paaregnet, maatte man om Efteraaret disponere med nogen Forsigtighed. Ved Høstaarets Begyndelse solgtes følgende Partier til Eksport: Sverige: 300,000 hkg til Efteraarslevering, 100,000 hkg til Foraars- levering. Norge: 100,000 hkg til Efteraarslevering. Finland: 50,000 hkg til Efteraarslevering, hvoraf 25,000 hkg i tørret Tilstand. Ialt: 450,000 hkg Efteraar og 100,000 hkg Foraar. Prisen var 22 Kr. pr. hkg ved Efteraarslevering og 25 Kr. pr. hkg ved Foraarslevering fob danske Havne. De paagældende Lande var paa dette Tidspunkt Købere til endnu større Partier og vilde meget gerne slutte fast om yderligere Levering i Foraaret 1919. Ernæringsraadet stillede i Udsigt, at der nok kunde leveres betydelige Mængder til Foraaret, men turde ikke give bindende Tilbud eller afslutte Kontrakt før sidst i Februar. Dels vilde man afvente, hvorledes Kartoflerne i al Alminde- lighed overvintrede, og dels maatte man være paa den sikre Side med Hensyn til Byernes Forsyning, saaledes at Ernæringsraadet kunde træde til, hvis Til- førslen til Byerne skulde svigte, og Kommunalbestyrelsernes Beholdninger i større eller mindre Grad skulde gaa tabt. En Henvendelse fra Københavns Magistrat i Efteraaret 1918 med Forespørgsel om, hvorvidt Ernæringsraadet eventuelt kunde levere 200,000 hkg Kartofler til Københavns Forsyning i For- aaret 1919, bidrog i særlig Grad til, at man ikke turde disponere over større Partier om Efteraaret end de ovenfor nævnte. I Løbet af Vinteren ændredes Situationen. De Kartofler, som ikke i Løbet af 2—3 Uger efter Nedkulingen viste sig uholdbare, overvintrede godt, og Byerne fik rigeligere Tilførsel end beregnet, saaledes at deres Krav til Ernæringsraadet om Levering af Spisekartofler blev ganske minimalt, ja, i mange Tilfælde maatte 9