ForsideBøgerBeretning Til Indenrigsmi…rnæringsraadets Sekretær

Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

År: 1920

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Sider: 244

UDK: IB 351.77

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
— 10 — Grundlaget for Gennemførelsen af alle de indviklede Bestemmelser, hvis Hovedtræk jeg her har fremsat, blev lagt ved Indenrigsministeriets Bekendtgø- relse af u/t 1918. De ledende Tanker i denne Bekendtgørelse var følgende: 1) Under Hensyn til den vanskelige Situation, man ventede vilde ud- vikle sig for vore Forsyninger i Løbet af Høstaaret, og som yderligere skærpedes ved, at Danmark for at faa Gødningsstoffer allerede tidligt i Efteraaret overfor den amerikanske Ilegering maatte gaa ind paa at levere 100,000 Tons Korn til Norge, maatte der sørges for, at Kornet afleveredes saa betids, at Administrationen i Tide kunde faa Oversigt over, hvormeget Kornloven virkelig tilførte Statens Lagre og herefter træffe sine Disposi- tioner, inden det blev for sent. Derfor fastsattes Frister for Afleveringen af bestemte Rater af det Kvantum, der skulde leveres af Jordbrugerne til Staten. Fristerne fast- sattes som bekendt for Fjerdedelen til 7n og Halvdelen til Vi og for fuld Levering til Vn men denne Frist blev senere efter Forhandling i Det staaende Landbrugsudvalg rykket frem til Vs. 2) Der maatte træffes Foranstaltninger til, at den Kontrol, som de Jordbru- gere, der gjorde Forbeholdsret gældende, ifølge Loven skulde være under- kastet fra de kommunale Nævns Side, kunde hæves saa snart som muligt for ikke at give Anledning til Stridigheder og personlig Uvilje, som, hvis den blev udbredt i større Udstrækning, kunde indvirke paa selve Afleve- ringen af Kornet. Derfor fastsattes relativt tidlige Tærskningsfrister for Folk, der gjorde Forbeholdsret gældende, og der blev truffet Foranstaltninger til, at Ands- nævnene kunde hjælpe med Tilvejebringelse af Tærskeredskaber, saafremt de Redskaber, Ejendommen selv var i Besiddelse af, ikke slog til til inden den fastsatte Frist at gennemføre Udtærskning og Aflevering af Kornet og derved gøre Jordbrugeren til en fri Mand igen. 3) Afleveringsfristerne maatte i det hele taget sættes saaledes, at der toges rimeligt Hensyn til Gennemførelsen af Markarbejderne paa Ejendommene. Derfor indeholdt Bekendtgørelsen Bestemmelser om, at Ernærings- raadet skulde instruere Amtsnævnene om ved Fastsættelse af alle Tærsk- ningsfrister at drage omhyggelig Omsorg for, at Fristen ikke hindrede Gen- nemførelsen af de nødvendige Efteraarsarbejder, hvorom Amtsnævnet skulde konferere med de kommunale Nævn. 4) Da Leveringen til Staten fra de Jordbrugere, der gjorde Forbeholdsret gældende, var afhængig af, hvor nøje Høsten blev opgjort, og hvor nøje den paagældende Jordbruger overholdt ikke at opfodre mere Korn end tilladt i Kornloven, maatte der saavidt muligt træffes Foranstaltninger til en nogenlunde paalidelig Opgørelse af Høstens Størrelse og af, hvormeget der opfodredes fra Ejendommen. Derfor indførtes Tærsknings- og Fodringslister. 5) Staten maatte saavidt muligt værges mod de Følger, der kunde opstaa, hvis Jordbrugere med Vilje undlod at opfylde Kornlovens Bestemmelser.