ForsideBøgerBeretning Til Indenrigsmi…rnæringsraadets Sekretær

Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

År: 1920

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Sider: 244

UDK: IB 351.77

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
— 11 — Der maatte i saa Tilfælde gives Administrationen Midler til eventuelt at fremtvinge Opfyldelsen af Kornloven fra disse Jordbrugeres Side. Derfor gav Bekendtgørelsen Ernæringsraadet Bemyndigelse til at over- tage hele Avlen i tærsket eller utærsket Stand, lade den aftærske og det pligtige Kvantum aflevere til Statslager i de Tilfælde, hvor en Jordbruger ikke inden Vs 1919 havde opfyldt sin Leveringspligt. 6) Der maatte træffes Foranstaltninger til Sikring af en ligelig Gennemførelse af den indviklede Kornlov overalt i Landet. Derfor oprettedes i Ernæringsraadet et Ligningsregister med en Konto for liver eneste leveringspligtig Jordbruger i Landet, hvorved Administra- tionen fik Indseende med de lokale Nævns Gennemførelse af Lovens Afleve- ings-, Fradrags- og Forbeholds-Bestemmelser. Dette var Grundmotiverne for og Hovedpunkterne i den Form, hvori denne grundlæggende Bekendtgørelse blev vedtaget i Ernæringsraadet, forelagt og ved- taget i Det staaende Landbrugsudvalg, og endelig udfærdiget af Indenrigsministe- riet. Hvorvidt saa de enkelte Bestemmelser, navnlig i Detaillerne, virkelig fuldt ud har svaret til Motiverne, og hvorvidt det er lykkedes at gennemføre Bestem- melserne saavidt, som det var muligt, kan vel næppe bedømmes klart endnu. Ingen skal mere villigt end vi, som har følt Byrden af Ansvaret ved at gen- nemføre alt dette, indrømme, at meget ikke har virket, som vi havde ønsket og ventet det; om det saa er begrundet i Fejlgreb fra vor Side, eller det er en Følge af, at Situationen paa mange Omraader, ogsaa paa dette, voksede Men- neskene over Hovedet og bøjede selv den redeligste Vilje og de mest energiske Bestræbelser, det maa vel billigvis overlades til Bedømmelse af senere og mere neutrale Tiders Undersøgere. I Henhold til Kornloven skulde de Jordbrugere, der vilde gøre Forbeholds- ret gældende, anmelde dette til det kommunale Nævn, paa Øerne før Va, i Jylland før 2%. De kommunale Nævn skulde sende Lister over disse Jordbru- gere til Amtsnævnene, som fastsatte Tærskningsfrister og for hver enkelt Jordbru- ger indberettede den fastsatte Frist til Ernæringsraadet, som derigennem fik Oversigt over, i hvor stor Udstrækning Forbeholdsret blev gjort gældende. Omkring den 1/io havde man Opgørelserne fra de fleste Amter paa Øerne, og det viste sig, at ca. 20 % af Ejendommene havde gjort Forbeholdsret gæl- dende, og at ca. 30 °/o af den samlede Leveringspligt kom til at hvile paa Ejen- domme, der ejedes af saadanne Jordbrugere. Da Beretningerne fra Jylland, skønt endnu ikke fuldt færdige, syntes at skulle gaa i samme Retnmg, opstillede Ernæringsraadet til Brug for Rigsdagen den 5/io en Kalkulation over det sandsynlige Udbytte, som Staten vilde faa af Kornligningen, samt et Budget for det kommende Høstaar. Ved Kalkulationen over Udbyttet benyttedes Revisionskommissionens Indberetning, ifølge hvilken den fulde Ligning gav 920,000 Tons. Der regnedes med maksimal Svinelevering for det 4. Tusind Kroners Jordværdi, og en rimelig Beregning af Sukkerroe- fradraget paa Grundlag af et Overslag over Sukkerroehøstens Størrelse. Endelig regnedes med, at Ejendomme med Forbeholdsret leverede 80 % af den samlede Ligning. Kalkulationen saa saaledes ud: