Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær
År: 1920
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Sider: 244
UDK: IB 351.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 14 —
Et rimeligt Budget for Høstaaret 1918—19 viste altsaa, at der fra Vs 1918 til
Va 1919 skulde bruges 866,762 Tons. Heri var imidlertid includeret 110,000 Tons til
Norge, nemlig 10,000 Tons, som skyldtes fra forrige Aar, og 100,000 Tons, som man
havde forpligtet sig overfor Amerika til at levere for Salpeter, samt endvidere
10,000 Tons, som Sverige meget indstændigt havde ønsket, saafremt det paa
nogen Maade blev Danmark muligt at levere. Skønt Budgettet, som det her
fremgaar, var c. 3,000 Tons under det Udbytte, som det paa daværende Tids-
punkt niaatte anses for rimeligt, at Staten vilde faa af Kornligningen, var disse
Leveringer, navnlig til Norge, hele Tiden til ret stor Ængstelse for Administra-
tionen. Leveringen af de 100,000 Tons var som bekendt ikke til at komme
udenom, saafremt vi overhovedet vilde have Gødningsstoffer ind i Landet, men
paa den anden Side var denne Levering, der skulde bestaa af mindst 50,000
Tons Rug og Resten i Byg eller Hvede, i Virkeligheden ganske overordentlig be-
tydelig for Danmark, saaledes, at det var indlysende, at der maatte vises stor
Paapasselighed baade med Hensyn til Afleveringen til Statslager, med Opbeva-
ringen af Kornet og med Rationeringen, om det skulde lykkes at gennemføre
hele Befolkningens Forsyning forsvarligt under saadanne Vilkaar.
I Løbet af Oktober Maaned blev det nu imidlertid klart, at Kornet havde
lidt betydeligt mere end ventet ved Regn, Storm og Hagl i Eftersommeren og
Efteraaret; navnlig var Ødelæggelserne ret store i de nordligere Egne af Vend-
syssel. Betænkelighederne ved Situationen blev derfor ogsaa større, fordi man
maatte vente at faa større Tab ved mangelfuld Levering, end man havde regnet
med i Kalkulationen den 5/io, dog mente man paa dette Tidspunkt endnu at
kunne forsvare fra Administrationens Side at gaa med til yderligere Fradrag i
Kornleveringen for Svin for at kunne opretholde Flæskerationeringen. Ved
Loven af 1/n 1918 om Befolkningens Forsyning med Smør, Mælk, Ost og Flæsk
vedtoges det, at man maatte anvende hele det maksimale Fradragskvantum, som
Kornloven hjemlede for Levering af Svin for det fjerde Tusind Kroners Jord-
værdi, til Fremme af Svineproduktionen, saaledes, at den Del af dette Fradrag,
som ikke blev beslaglagt, kunde fordeles med 1 hkg Korn for hvert Svin, der
blev tegnet i Kontrakt med Staten udover dem, der leveredes for det fjerde
Tusind Kroners Jordværdi. At Administrationen godvillig gik med til denne
Foranstaltning maa vistnok siges at være en Fejl, forsaavidt det under de da
herskende Forudsætninger, hvor man vidste, at Høsten havde lidt betydeligt i
det regnfulde Efteraar, ikke var helt rigtigt at engagere sig yderligere med Svin,
end man i Forvejen var gennem Kornloven, idet man kunde vente, at det, naar
man en Gang var begyndt at levere yderligere Korn til Svin, vilde blive vanske-
ligt at holde op, fordi man herved skulde standse Jordbrugernes Lyst til en
paa det paagældende Tidspunkt rentabel .Produktion og gaa imod den forbru-
gende Befolknings Forlangende om Flæsk, hvilket altid er vanskeligt, naar man
først er begyndt at vige. Imidlertid mente hele Ernæringsraadet efter omhygge-
lige Overvejelser, at det var det rigtigste, at man søgte at skaffe noget mere
Flæsk og regnede saa med, at man vilde kunne spare noget paa Budgettet i
Løbet af Aaret ved omhyggelige Dispositioner.
Saa kom den u/n, hvor Vaabenstilstanden indtraadte. Denne glædelige Be-