Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 14 — Et rimeligt Budget for Høstaaret 1918—19 viste altsaa, at der fra Vs 1918 til Va 1919 skulde bruges 866,762 Tons. Heri var imidlertid includeret 110,000 Tons til Norge, nemlig 10,000 Tons, som skyldtes fra forrige Aar, og 100,000 Tons, som man havde forpligtet sig overfor Amerika til at levere for Salpeter, samt endvidere 10,000 Tons, som Sverige meget indstændigt havde ønsket, saafremt det paa nogen Maade blev Danmark muligt at levere. Skønt Budgettet, som det her fremgaar, var c. 3,000 Tons under det Udbytte, som det paa daværende Tids- punkt niaatte anses for rimeligt, at Staten vilde faa af Kornligningen, var disse Leveringer, navnlig til Norge, hele Tiden til ret stor Ængstelse for Administra- tionen. Leveringen af de 100,000 Tons var som bekendt ikke til at komme udenom, saafremt vi overhovedet vilde have Gødningsstoffer ind i Landet, men paa den anden Side var denne Levering, der skulde bestaa af mindst 50,000 Tons Rug og Resten i Byg eller Hvede, i Virkeligheden ganske overordentlig be- tydelig for Danmark, saaledes, at det var indlysende, at der maatte vises stor Paapasselighed baade med Hensyn til Afleveringen til Statslager, med Opbeva- ringen af Kornet og med Rationeringen, om det skulde lykkes at gennemføre hele Befolkningens Forsyning forsvarligt under saadanne Vilkaar. I Løbet af Oktober Maaned blev det nu imidlertid klart, at Kornet havde lidt betydeligt mere end ventet ved Regn, Storm og Hagl i Eftersommeren og Efteraaret; navnlig var Ødelæggelserne ret store i de nordligere Egne af Vend- syssel. Betænkelighederne ved Situationen blev derfor ogsaa større, fordi man maatte vente at faa større Tab ved mangelfuld Levering, end man havde regnet med i Kalkulationen den 5/io, dog mente man paa dette Tidspunkt endnu at kunne forsvare fra Administrationens Side at gaa med til yderligere Fradrag i Kornleveringen for Svin for at kunne opretholde Flæskerationeringen. Ved Loven af 1/n 1918 om Befolkningens Forsyning med Smør, Mælk, Ost og Flæsk vedtoges det, at man maatte anvende hele det maksimale Fradragskvantum, som Kornloven hjemlede for Levering af Svin for det fjerde Tusind Kroners Jord- værdi, til Fremme af Svineproduktionen, saaledes, at den Del af dette Fradrag, som ikke blev beslaglagt, kunde fordeles med 1 hkg Korn for hvert Svin, der blev tegnet i Kontrakt med Staten udover dem, der leveredes for det fjerde Tusind Kroners Jordværdi. At Administrationen godvillig gik med til denne Foranstaltning maa vistnok siges at være en Fejl, forsaavidt det under de da herskende Forudsætninger, hvor man vidste, at Høsten havde lidt betydeligt i det regnfulde Efteraar, ikke var helt rigtigt at engagere sig yderligere med Svin, end man i Forvejen var gennem Kornloven, idet man kunde vente, at det, naar man en Gang var begyndt at levere yderligere Korn til Svin, vilde blive vanske- ligt at holde op, fordi man herved skulde standse Jordbrugernes Lyst til en paa det paagældende Tidspunkt rentabel .Produktion og gaa imod den forbru- gende Befolknings Forlangende om Flæsk, hvilket altid er vanskeligt, naar man først er begyndt at vige. Imidlertid mente hele Ernæringsraadet efter omhygge- lige Overvejelser, at det var det rigtigste, at man søgte at skaffe noget mere Flæsk og regnede saa med, at man vilde kunne spare noget paa Budgettet i Løbet af Aaret ved omhyggelige Dispositioner. Saa kom den u/n, hvor Vaabenstilstanden indtraadte. Denne glædelige Be-