Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 15 — givenhed havde en ejendommelig, men dog i og for sig ikke uventet Indvirk- ning paa hele Kornlovsadministrationen i Landet. Man ansaa det i Alminde- lighed for givet, at Kampen ikke vilde blive taget op igen, men at Vaabenstil- standen vilde ende med Fredsslutning, og denne glædelige Begivenhed overskyg- gede straks enhver Interesse for saadanne Statsforanstaltninger, hvis Gennem- førelse ofte bevirkede, at man skulde beskæftige sig med sine Medmenneskers Sager paa en for dem ikke altid behagelig Maade. Det er almindelig bekendt, at der i Perioden efter Vaabenstilstanden i hele Landet bredte sig en almindelig Opfattelse af, at det nu godt kunde være forbi med Statens regulerende Indgriben, og hvor meget man fra Administrationens Side prædikede, at denne Opfattelse ikke var rigtig, lod Folket sig i Almindelighed slet ikke, eller i hvert Fald meget modstræbende, overbevise om Nødvendigheden af stadig at tage de regulerende Foranstaltninger, herunder ogsaa Kornlovsadministrationen, ligesaa alvorligt som tidligere. Hele Administrationen slappedes efter dette Tidspunkt. Man blev mindre nøjeregnende baade mellem Kornleverandørerne og blandt de administre- rende Organer rundt omkring i Landet, og Resultatet heraf kunde meget snart ses at ville blive en endnu mindre Levering, end man hidtil havde ventet. Tærsk- ningen trak ud, og Tærskefristernes Overholdelse blev ikke gennemført med saa stort Kraft, som sikkert vilde være sket, hvis Krigen havde været fortsat. De til Ernæringsraadet indløbne Tærskningsresultater og Opgørelser over Foder- forbrug fra Amtsnævnene viste tydeligt, at det gik nedad med Leveringen. Op- gørelsen over Kornleverings-Status pr. 1/n viste følgende Tal: Forbeholdsret.......................23 % af Ejendommene Intet afleveret ....................24 °/o — Afleveret under VA .................14 % — Afleveret over Vi...................39 % — 100 % Disse Resultater var ret nedslaaende for Administrationen, især i Betragt- ning af, at Situationen virkelig ikke var forandret væsentligt til det bedre ved Vaa- benstilstandens Indtræden. Blokaden var ikke hævet, og Ententen syntes fast be- sluttet paa, at Danmark skulde levere de lovede 100,000 Tons Korn til Norge for det Salpeter, der førtes til Landet. Ernæringsraadet indsaa Faren og søgte at be- kæmpe den med de Midler, der stod til dets Raadighed. Man forklarede de kommunale Nævn meget indstændigt, at den store Leverance til Norge stadig krævede hele deres Agtpaagivenhed overfor Gennemførelsen af Kornlovens Le- veringsbestemmelser. Amtsnævnene anmodedes om at søge Tærskningen gen- nemført hos Folk, der havde gjort Forbeholdsret gældende, og gøre Udvej for Tærskeredskaber, hvor de manglede. Paa Møder i Landet forklarede Ernæ- ringsraadets Medlemmer de kommunale Nævn og andre Folk, der mødte op, at det kunde gaa galt med* hele Forsyningen af Hjemlandet, saafremt Ententen stadig fastholdt Leverancen af Kornet til Norge, og Jordbrugerne ikke leverede, hvad de skulde, efter Kornlovens Bestemmelser. Ved Opgørelsen over Status for Kornleveringen den Vi viste det sig imid-