Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 60 — § 5. Udlevering og Fordeling af Foderkorn. Ernæringsraadet administrerede Fordelingen af Foderkorn til Heste, Høns, Svin og Malkekvæg. Hertil kom endvidere den store Ombytning af Vintersæd, der leveredes udover Leveringspligten, med Vaarsæd. Til Hestefoder anvendtes i Aaiets Løb ialt 63,200 Ions Korn, 14-78 lons Klid og 29,84-8 Tons Melassefoder. Ra- tioneringsreglerne var i Hovedsagen de samme som i det foregaaende Aar. Foderet uddeltes hovedsagelig til Hesteejere, som ikke selv avlede Korn, men der- næst ogsaa til Jordbrugere, der foruden de Heste, der anvendtes til Ejendom- mens Drift, holdt Heste til særlig specielle Virksomheder, og som ikke var i Be- siddelse af tilstrækkeligt Korn til Fodring af hele Bestanden. Endvidere til en Del Jordbrugere, der hen paa Foraaret paa Grund af for ringe Høst stod uden det nødvendige Hestefoder til Gennemførelse af Foraarsarbejderne i Marken. Ud- delingen skete fra Statslager efter Anvisning fra det kommunale Nævn. Angaa- ende Rationernes Størrelse og Foderforbruget i de forskellige Maaneder af Aaret henvises til Afdelingsberetning Nr. 5. Til Høns brugtes i Løbet af Aaret 31,095 Tons Korn og Klid. Hønserationerne var i Hovedsagen de samme som foregaaende Aar, dog var der en Del Klid indblandet i Foderet. Rationeringen skete til Hønseejere, der ikke selv avlede Korn, efter det kommunale Nævns Anvisning, og der udleveredes ganske som for Hestefoderets Vedkommende maanedsvis fra Statslager. Angaaende yder- ligere Detailler henvises til Afdelingsberetning Nr. 4. Hvad angaar Udleveringen af Foder til Svin, da vil man erindre, at der i det foregaaende Høstaar 1917—18 i Kornloven fandtes Hjemmel til Uddeling af Foder til mindre Jordbrugere til Fremme af den dyriske Produktion. Paa Grund af den daarlige Høst blev det imidlertid kun ganske minimale Mængder, der saaledes kom ud og fik Anvendelse som Svinefoder. Da man ved Begyndelsen af Høstaaret 1918—19 var klar over, at det vilde blive yderst vanskeligt at skaffe det tilstrækkelige Flæsk til Befolkningens Forsyning hele Aaret rundt, hvis man ikke søgte at tage alle forhaandenværende Næringsmidler i Brug, opstod Tanken om at anvende Køkkenaffald og Affald fra Husholdningerne i Alminde- lighed til Svinefoder. Tanken beskæftigede sig først med Muligheden af at lade alt Husholdningsaffald i større Byer opsamle, men man kom hurtigt bort fra denne Ide, idet det snart viste sig, at Affaldet paa denne Maade fordyredes ganske betydeligt, og saafremt man skulde gennemføre en virkelig fuldkommen Opsamling af alt, vilde dette betyde Indrettelsen af en meget stor og omfat- tende Administration, som oven i Købet vilde være vanskelig at gennemføre. Man gik derfor over til at acceptere den Ide, nemlig at tildele de Husholdnin- ger i Landet, der vilde prøve selv at opdrætte en Gris med det forhaandenværende Affald, en vis Mængde Kraftfoder til Hjælp til Opdrætningen og derved skabe hjemlige Svinehold rundt omkring i Landet for derigennem at muliggøre for et betydeligt Antal Familier selv, ved Udnyttelse af deres egne Hjælpemidler, at skaffe sig det nødvendige Flæsk for Vinteren. Paa denne Maade opstod de meget omdiskuterede Husholdningsgrise eller »Hjemmegrise«. Samtidig bevæ- gede Ernæringsraadet Forsøgsleder Beck ved Forsøgslaboratoriet til at skrive