Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Administration I Høstaaret 1918-19
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 79 -- pagnen fik tildelt mindre Partier friske Kartofler fra Ernæringsraadet, for at Fabrikkerne kunde komme i Gang, men dog saaledes, at man inddrog det Tab, Staten derved led, ved en Afgift paa teknisk Kartoffelmel; der solgtes i Løbet af Aaret. løvrigt viste det sig allerede meget tidligt i Høstaarets Be- gyndelse, at Ernæringsraadet blev nødt til at vie hele Katoffelmelsindustrien en væsentlig Del af sin Opmærksomhed. Som bekendt herskede der i Sommeren 1918 en betydelig Mangel paa Kartoffelmel; trods meget stærk Efterspørgsel var det ikke muligt at fremskaffe blot det allernødvendigste til Dækning af Befolkningens Forbrug i Sommermaanederne. Ganske naturligt henledtes Er- næringsraadets Opmærksomhed paa dette Forhold, idet Kartoffelmel under den ved Høstaarets Begyndelse herskende Situation maatte ventes at blive en meget efterspurgt Vare ogsaa i det kommende Aar, og man foretog da Under- søgelser over, hvad Grunden til Kartoffelmelsmanglen kunde være, idet denne i Virkeligheden var ret overraskende, da der eksisterede ikke faa store Kartoffel- melsfabrikker i Landet, saaledes at man kunde vente, at Markedet maatte kunne være nogenlunde ordentlig forsynet med denne Vare. Undersøgelsen gav imid- lertid meget snart Oplysning om, hvori Vanskelighederne laa. Det viste sig, at de fleste af de eksisterende Kartoffelmelsfabrikker og den allerstørste Part af dem, der senere kom til i Aarets Løb, ikke var indrettet paa at tørre Melet, men kun var byggede til at fremstille den vaade Vare, som solgtes til industrielt Brug med en betydelig Avance, idet Prisen paa Kartoffelmel af Den overordentlige Kom- mission var beregnet paa Grundlag af et Vandindhold i Kartoffelmel paa 20 °/o, medens den vaade Industrivare, undertiden indeholdt op til 4-0 % Vand. Ernæ- ringsraadet kom da hurtigt til det Resultat, at det vilde være ganske nødven- digt at søge at skaffe Orden paa disse Forhold og træffe Foranstaltninger til, at Fabrikkerne fremstillede tørt, til Husholdningsbrug anvendeligt Mel, hvis det skulde blive bedre med Kartoffelmelsforsyningen i de kommende Aar. Efter ind- gaaende Forhandlinger med Fabrikkerne udsendtes Indenrigsministeriets Bekendt- gørelser vedrørende Kartoffelm.elsforsyningen, og i disse fastsattes en Maksimal- pris af 106 Øre ab Fabrik, og det bestemtes, at alt Salg af Kartoffelmel skulde foregaa igennem Ernæringsraadet, saaledes at samtlige Grossister og Detailhand- lere, der ønskede denne Vare, fik den leveret gennem denne Institution. Fa- brikker, der var anlagt som Andelsvirksomheder, fik Lov til paa Forhaand at levere en Del af deres Produktion til Andelshaverne, men maatte iøvrigt levere deres Mel efter Ernæringsraadets Anvisninger paa samme Maade som de øvrige Fabrikker. Endvidere bestemtes det, at Kartoffelmelsfabrikker ikke maatte gaa i Gang med Forhandling af Melet, førend deres Produktion var anerkendt af Ernæringsraadet, en Bestemmelse, der viste sig ganske nødvendig, fordi Fabrik- kernes Produkter varierede i den Grad i Kvalitet, at de til Tider var ganske uanvendelige til Husholdningsbrug. Ved Hjælp af disse Bestemmelser lykkedes det efterhaanden Ernæringsraadet at faa Fabrikkerne til at indrette sig paa at fremstille Kartoffelmel af en brugelig Kvalitet og i tør Tilstand. Der blev paa hver Fabrik fremstillet en Standardprøve, der blev indsendt til Ernæringsraadet, og denne Prøve lagdes stadig til Grund for Ernæringsraadets jævnlige Inspek- tion! paa Fabrikkerne og Undersøgelse af deres Produkter. Der blev ialt i