Den Store Cementproces

I Slutningen af Aaret 1906 indlededes der et Kontraktsforhold mellem de da existerende danske Cementfabriker „Cimbria", „Dania“, Aalborg", „Danmark" og „Norden" paa den ene Side og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger paa den anden Side vedrørende Salg af Cement til Brugsforeningerne. Salget af Cement foregik saaledes, at der for hvert Aar fastsattes en fast Grundpris pr. Tønde — omtrent ens for alle danske Kystbyer — og at der paa denne Grundpris ved Aarets Slutning ydedes Køberne en Rabat, som steg med Størrelsen af det af vedkommende Kunde indkøbte samlede Aarskvantum. Den Ordning, der blev truffet med Fælles- foreningen — foreløbig for Aaret 1907 men senere fornyet for de følgende Aar —og som skulde stille Brugsforeningerne lige med de gunstigst stillede blandt Købmændene uden dog at gaa udenom disse, var nu den, at den enkelte Brugsforening skulde — under Forudsætning af, at de danske Cementfabrikers Priser ikke vare væsentlig højere end de udenlandske Fabrikers Priser paa det danske Marked — gøre sit Indkøb af Cement fra de danske Fabri- ker hos den lokale Købmand og hos denne hæve den Rabat, Brugs- foreningen havde Krav paa efter sit Aarsindkøb. Fællesforeningen skulde saa efter Aarets Slutning direkte hos de paagældende Cement- fabriker have godskrevet en efter samtlige Brugsforeningers sam- lede Forbrug beregnet Bonus svarende til Forskellen mellem den højeste Rabat (den Rabat, som de største Forbrugere kunde opnaa) og den Rabat, som de lokale Brugsforeninger alt havde faaet hos de lokale Købmænd. Den for Brugsforeningerne indvundne Avance skulde komme Interessenterne til Gode gennem deres Andel i Brugs- foreningernes Overskud, men maatte ikke faa Indflydelse paa Detail- prisen paa Cementen. Til Gengæld for disse Indrømmelser skulde — som det gentagende udtales i de Skrivelser, der sendtes Fællesfor- eningen fra Fabrikernes Repræsentant, og hvis Indhold akceptere- des af Fællesforeningen — Brugsforeningerne forpligte sig til at dække deres Forbrug, af Cement fra de danske Fabrikker. Ordnin- gen gjaldt kun Fyen og Bornholm samt Jylland, da — som det synes — de sjællandske Købmænd gjorde Vanskeligheder.