Vejledning I Metalfarvning

dan som Ilten; den kaldes derfor Kvælstof; den er ogsaa et Grundstof. Ilten spiller en stor Rolle ved mange Metalfarv- ninger, idet den har Tilbøjelighed til at forene sig med alle de almindelige Metaller (undtagen Sølv og Guld) til kemiske Forbindelser. Disse Stoffer, der kaldes Metalilter, har ikke metallisk Udseende. De har forskellig Farve efter de forskellige Metaller. Kobberilte findes saaledes brunrødt og sort. Jernilte rustbrun til sort. Tinilte hvidgult. Zinkilte hvidt. Blyilte brunsort, gult og rødt. Ilten i Luften vil i Tidens Løb forene sig med Overfladen af alle disse Metaller. Derved vil de først anløbe, det vil sige, at der dannes ganske tynde Lag af Metalilte paa Overfladen. Disse kan ofte være pragtfulde i Farverne, men det vil føre for vidt her at forklare, hvorfor Farverne af de tynde Iltelag er saa stærke. Ved længere Tids Indvirkning og navnlig hvis Genstanden henstaar i fugtig Luft, vil Iltelaget blive saa tykt, at det fuldstændig dækker Metallet; paa den Maade opstaar den naturlige Pa- tina. Metalilter kaldes ogsaa Metaloxyder, og derfra stammer Navnet Oxydering, der dog nu anvendes paa alle Arter Metalfarvning, selv om de ikke skyl- des Metalilter. Ved Ophedning virker Luftens Ilt — 9 —