Vejledning I Metalfarvning

Forfatter: T.H. Madsen

År: 1920

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 64

UDK: 621.794

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
hurtigere, og visse Metalfarvninger udføres derfor ved at opvarme Metallet paa passende Maade. At Metallerne ilter sig er ogsaa kendt fra Lodnin- gen, hvor det jo ikke kan undgaas, at Metallet op- varmes. Overtrækker Overfladen sig med Metalilte, vil Loddemetallet ikke forbinde sig med Metallet, fordi Metaliltet, der jo ikke længere er metallisk, hindrer Loddemetallet i at berøre det egentlige Metal. Man benytter derfor særlige Loddemidler til at holde Overfladen blank med, og man kan her enten benytte saadanne, som selv har stor Tilbøjelighed til at optage Ilt som f. Eks. Harpix og Stearinolie, og som derfor hindrer Ilten i at naa ned og forbinde sig med Metallet, eller ogsaa saadanne, som kan op- løse det dannede Metalilte i sig som f. Eks. Lodde- vand og Borax. Metalfarvning ved Iltning af Metallets Overflade lader sig dog ogsaa gøre paa anden Maade end ved Ophedning, nemlig ved at behandle Metallet med en Opløsning af saadanne Kemikalier, der indeholder Ilt paa en saadan Maade, at det gerne vil afgive denne. Stoffer, som indeholder Ilt paa denne Maade, er f. Eks. Manganoversurt Kali og Klorsurt Kali. Ved Neddypninger i passende Opløsninger af disse Stof- fer kan man derfor faa frembragt Metalfarvning. Svovl. Selve Svovlet er som bekendt et gult fast Stof, som man finder frit som Mineral i vulkanske Bjergegne. Svovlet har paa samme Maade som Ilten — 10 —