Vejledning I Metalfarvning
Forfatter: T.H. Madsen
År: 1920
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 64
UDK: 621.794
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hurtigere, og visse Metalfarvninger udføres derfor
ved at opvarme Metallet paa passende Maade.
At Metallerne ilter sig er ogsaa kendt fra Lodnin-
gen, hvor det jo ikke kan undgaas, at Metallet op-
varmes. Overtrækker Overfladen sig med Metalilte,
vil Loddemetallet ikke forbinde sig med Metallet,
fordi Metaliltet, der jo ikke længere er metallisk,
hindrer Loddemetallet i at berøre det egentlige
Metal.
Man benytter derfor særlige Loddemidler til at
holde Overfladen blank med, og man kan her enten
benytte saadanne, som selv har stor Tilbøjelighed
til at optage Ilt som f. Eks. Harpix og Stearinolie,
og som derfor hindrer Ilten i at naa ned og forbinde
sig med Metallet, eller ogsaa saadanne, som kan op-
løse det dannede Metalilte i sig som f. Eks. Lodde-
vand og Borax.
Metalfarvning ved Iltning af Metallets Overflade
lader sig dog ogsaa gøre paa anden Maade end ved
Ophedning, nemlig ved at behandle Metallet med
en Opløsning af saadanne Kemikalier, der indeholder
Ilt paa en saadan Maade, at det gerne vil afgive
denne. Stoffer, som indeholder Ilt paa denne Maade,
er f. Eks. Manganoversurt Kali og Klorsurt Kali. Ved
Neddypninger i passende Opløsninger af disse Stof-
fer kan man derfor faa frembragt Metalfarvning.
Svovl. Selve Svovlet er som bekendt et gult fast
Stof, som man finder frit som Mineral i vulkanske
Bjergegne. Svovlet har paa samme Maade som Ilten
— 10 —