Vejledning I Metalfarvning

Forfatter: T.H. Madsen

År: 1920

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 64

UDK: 621.794

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
megen Tilbøjelighed til at forene sig med Metaller, og de kemiske Forbindelser, der herved opstaar, kaldes Svovlmetaller. De er ligesom Metalilter af et umetallisk Udseende og har ligesom disse forskellige Farver efter Metallet. Svovlkobber er saaledes sortebrunt, Svovljern er sort, Svovltin er gullig, Svovlzink er gullighvidt,, Svovlbly er sort, Svovlsølv er brunsort. Man anvender sjældent det rene Svovl som Me- talfarvningsmiddcl, men i Reglen saadanne Kemika- lier, som indeholder Svovl paa en saadan Maade, at det atter vil afgive dette. Saadanne Kemikalier lug- ter i Reglen som raadne Æg, og hvis man sætter Syre til dem, vil de afgive en Luftart, der kaldes Svovlbrinte, og som har en gennemtrængende raad- den Lugt. Det er denne, der indeholder Svovlet; den dannes ogsaa i Naturen ved Forraadnelse ikke blot af Æg, men ogsaa f. Eks. af Tang. Den findes derfor hyppigt i Luften omend i ringe Mængde og medvirker til Dannelsen af den naturlige Patina. Den virker paa Metallet paa den Maade, at den af- giver sit Svovl til dettes Overflade, hvor der saa danner sig en kemisk Forbindelse af Metal og Svovl Af saadanne Kemikalier kan nævnes Svovlnatrium, Svovllever, Svovlammonium og Guldsvovl (dette