Vejledning I Metalfarvning
Forfatter: T.H. Madsen
År: 1920
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 64
UDK: 621.794
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
megen Tilbøjelighed til at forene sig med Metaller,
og de kemiske Forbindelser, der herved opstaar,
kaldes Svovlmetaller. De er ligesom Metalilter af et
umetallisk Udseende og har ligesom disse forskellige
Farver efter Metallet.
Svovlkobber er saaledes sortebrunt,
Svovljern er sort,
Svovltin er gullig,
Svovlzink er gullighvidt,,
Svovlbly er sort,
Svovlsølv er brunsort.
Man anvender sjældent det rene Svovl som Me-
talfarvningsmiddcl, men i Reglen saadanne Kemika-
lier, som indeholder Svovl paa en saadan Maade, at
det atter vil afgive dette. Saadanne Kemikalier lug-
ter i Reglen som raadne Æg, og hvis man sætter
Syre til dem, vil de afgive en Luftart, der kaldes
Svovlbrinte, og som har en gennemtrængende raad-
den Lugt. Det er denne, der indeholder Svovlet;
den dannes ogsaa i Naturen ved Forraadnelse ikke
blot af Æg, men ogsaa f. Eks. af Tang. Den findes
derfor hyppigt i Luften omend i ringe Mængde og
medvirker til Dannelsen af den naturlige Patina.
Den virker paa Metallet paa den Maade, at den af-
giver sit Svovl til dettes Overflade, hvor der saa
danner sig en kemisk Forbindelse af Metal og Svovl
Af saadanne Kemikalier kan nævnes Svovlnatrium,
Svovllever, Svovlammonium og Guldsvovl (dette