Vejledning I Metalfarvning

sidste lugter ikke før efter Syretilsætningen). Disse Kemikalier kan ogsaa farve Sølv, idet Svovl og Sølv gerne forener sig, hvad derimod Sølv og Ilt ikke gør. Farvninger, der gaar ud paa at fremkalde Svovl- metal paa Metalgenstandes Overflade, er meget hyp- pigt anvendt. Kulstof. Det, man i daglig Tale kalder Kul, er ikke det, man kemisk forstaar ved Kulstof, der som tidligere nævnt er et Grundstof. Kul kan jo, naar det ophedes i Gasværkets Retorter, baade afgive Gas, Tjære og Vand, foruden at der tilbage bliver Koks. Kul kan altsaa ikke være noget usammensat Stof. Koksene bestaar foruden af Kulstof kun af Askebe- standdele. Brænder inan Koks faar man ingen Flam- me og heller ingen Røg eller Sod, men det Kulstof, som Koksene hovedsagelig bestaar af, omdannes til en farveløs, usynlig Luftart, som man kalder Kulsyre. Af denne Luftart kan der opløses en lille Smule i Vand, og denne Opløsning virker som en Syre, om- end en meget svag Syre. Da der nu Verden over brændes Kulstof, og Kulsyre iøvrigt ogsaa dannes paa anden Maade, nemlig ved Aandedrættet, kommer Luften altid til at indeholde lidt heraf, og Kulsyre er da ogsaa medvirkende ved mange Patinadannel- ser, idet den som andre Syrer kan angribe Metal. 1 Særdeleshed danner den de grønne Patinaer, der fremkommer paa Kobbertage, Statuer og lignende. Det grønne Irlag er nemlig hovedsagelig en kemisk Forbindelse af Kulsyre og Kobber.