Vejledning I Metalfarvning

Forfatter: T.H. Madsen

År: 1920

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 64

UDK: 621.794

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
Ludagtige Stoffer. De ludagtige Stoffer er ligesom Syrerne ætsende, men paa en anden Maade. De angriber som Regel ikke Metaller (undtagen Aluminium), men virker der- imod stærkt angribende paa alle Fedtstoffer og Lak- arter, ligesom de ogsaa angriber Huden stærkt, idet de opløser det Fedtstof, der normalt findes i denne. Arbejder man derfor meget med ludagtige Stoffer, bør man efter Arbejdet vaske sine Hænder godt og smøre dem med et Fedtstof f. Eks. Lanolin. Ligesom Syrerne kunde kendes paa, at deres Op- løsninger i Vand farvede blaat Lakmuspapir rødt, kan de ludagtige Stoffer kendes paa, at de farver det røde Lakmuspapir blaat. De virker i den Hen- seende lige modsat Syrerne. At den røde Farve svarer til Syrerne, kan man huske paa, at Frugtsaft, der altid indeholder noget Frugtsyre, er rød. De ludagtige Stoffer bruges ved Metalfarvning hovedsagelig til Rensning og Forbehandling inden selve Farvningen. Af ludagtige Stoffer kan vi nævne følgende: Sæbeksyderlud (Natronlud) er en tyktflydende Vædske, der er ejendommelig fedtet at føle paa, den indeholder dog ingen Fedtstoffer. Det er en Opløs- ning af det faste hvide Stof Ætsnatron i Vand og indeholder som Regel 25% heraf. Den er meget stærkt ætsende (30—35° Bé). Kalilud ligner af Udseende fuldstændig Sæber- syderlud og indeholder paa samme Maade et fast 16 -