Vejledning I Metalfarvning
Forfatter: T.H. Madsen
År: 1920
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 64
UDK: 621.794
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ludagtige Stoffer.
De ludagtige Stoffer er ligesom Syrerne ætsende,
men paa en anden Maade. De angriber som Regel
ikke Metaller (undtagen Aluminium), men virker der-
imod stærkt angribende paa alle Fedtstoffer og Lak-
arter, ligesom de ogsaa angriber Huden stærkt, idet
de opløser det Fedtstof, der normalt findes i denne.
Arbejder man derfor meget med ludagtige Stoffer,
bør man efter Arbejdet vaske sine Hænder godt og
smøre dem med et Fedtstof f. Eks. Lanolin.
Ligesom Syrerne kunde kendes paa, at deres Op-
løsninger i Vand farvede blaat Lakmuspapir rødt,
kan de ludagtige Stoffer kendes paa, at de farver
det røde Lakmuspapir blaat. De virker i den Hen-
seende lige modsat Syrerne. At den røde Farve
svarer til Syrerne, kan man huske paa, at Frugtsaft,
der altid indeholder noget Frugtsyre, er rød.
De ludagtige Stoffer bruges ved Metalfarvning
hovedsagelig til Rensning og Forbehandling inden
selve Farvningen. Af ludagtige Stoffer kan vi nævne
følgende:
Sæbeksyderlud (Natronlud) er en tyktflydende
Vædske, der er ejendommelig fedtet at føle paa, den
indeholder dog ingen Fedtstoffer. Det er en Opløs-
ning af det faste hvide Stof Ætsnatron i Vand og
indeholder som Regel 25% heraf. Den er meget
stærkt ætsende (30—35° Bé).
Kalilud ligner af Udseende fuldstændig Sæber-
syderlud og indeholder paa samme Maade et fast
16 -