Vejledning I Metalfarvning
Forfatter: T.H. Madsen
År: 1920
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 64
UDK: 621.794
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hvidt Stof, Ætskali. Den er lidt dyrere end Sæbe-
syderlud og anvendes derfor i Reglen kun til speci-
elle Ting, saasom f. Eks. Hvidkogning.
Ammoniakvand, der i daglig Tale ofte kaldes
Salmiakspiritus, men som hverken indeholder Salmiak
eller Spiritus, er ligesaadan et ludagtigt Stof. Det
virker lidt svagere end de ovenfor nævnte. Det be-
staar af en Luftart Ammoniak opløst i Vand. Hvis
man varmer Ammoniakvandet eller lader det henstaa
utilstrækkeligt tilproppet, vil Ammoniakluften hurtigt
bortgaa, og Stoffet tabe sin Kraft.
Ved Ammoniakvand er der det mærkelige Forhold,
at Vægtfylden bliver mindre, jo stærkere Varen er;
det saakaldte tredobbelte Ammoniakvand, der inde-
holder ca. 25 % Ammoniak, har saaledes Vægtfylde
0,91; det enkelte, der indeholder 10%, har Vægt-
fylde 0,96. Da Varen som nævnt let taber Kraften,
og det ved Anvendelsen til Metalfarvning ofte kom-
mer an paa at have den nøjagtige rigtige Styrke,
maa man eventuelt sørge for at kontrollere Vægt-
fylden med en Flydevægt.
Soda er ligeledes et ludagtigt Stof, men hører
ogsaa til de svagere ætsende. Det kan kendes fra
andre Kemikalier ved, at det bruser ved Tilsætning
af lidt Syre (Potaske og Kridt bruser dog ogsaa).
Der findes 2 Arter Soda; den almindelige Vaske-
soda, der indeholder en liel Del Vand, og desuden
den saakaldte kalcinerede Soda d. v. s. vandfri Soda,
som er godt 2Vs Gang saa drøj, men som er van-
2
- 17