ForsideBøgerJydepotten : Vort Lands Ældste Haandværk

Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

Pottebrænding Pottearbejde Jydepottefabrikation Jydepotter Ler

Forfatter: Andreas G. Jensen

År: 1924

Forlag: Levin & Munksgaards Forlag

Sted: København

Sider: 183

UDK: 666.3 Jen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
HANDELEN MED POTTER 91 Stenbroen i Middelfart var endnu værre end den i Kolding, men var strømmen saa stærk, at man ikke kunde gaa lige over, men maatte i land ved Kongebroen, stod man over for nogle banker, som de trætte heste havde ondt ved at klare; thi det var i regelen ved aftenstid, man kom over. Den anden nat skulde man helst være i Middelfart. Herfra drog pottemændene den følgende morgen i forskellige retninger, nogle begyndte snart at handle, mange drog til Odense, hvor der var stor handel paa markedet, og hvor adskillige havde oplagsrum; andre havde meget længere at køre, inden de linnede for potterne. Overalt paa Fyn var der handel at gøre, undtagen lige i egnen omkring Vissenbjærg, der beherskede skalgryderne fra Karhuse markedet. Men enten pottemændene skulde kort eller langt, ret længe varede det ikke, før de hørte de fynske drenge synge efter dem: A æ kommen fra Jylland aa, a har pott aa sælle, a har store, aa a har smaa, a har none med huller aa; godt køv det skal I faa, naar I bare vil køve none! Men de sang først verset, naar pottemanden var saa langt forbi, at han ikke kunde naa dem med pisken. Naa, det var forresten rigtigt nok, alt hvad de smaa fynboer sang; det var digtet over de stores erfaringer. „Enhver der har handlet med en pottemand ved, at der skuld’ pruttes med ham som med en uldkræ’mer“. Fynboerne pruttede ogsaa, de vidste kun ikke, hvor meget der skulde pruttes. „Vi tog en børren potter med ind, saa slap de vos jo ett val, før de ga’ et skrald (et bud), og saa kund’ de jo gjaen faa ’et“. Og pottemændene lærte at vurdere folk, hos en smed, der var lidt stor paa det, satte pottemanden sine træsko ude i porten og lagde kasketten oven- paa, saa. gik han paa hosesokker ind i smedjen med potter og limer, der ikke var af de bedste; men pottemanden fik, hvad han forlangte. Alle kneb gjaldt, en revnet potte stoppedes ind mellem nogle hele, og saa solgtes de alle under eet. Huller og revner tættedes med peg (beg fra vognakslen). „A stod uden for en gaard og ventet ved æ vogn, det var nogen skide potter, de var ett tæt, og a stod da og smurt