Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HANDELEN MED POTTER
91
Stenbroen i Middelfart var endnu værre end den i Kolding,
men var strømmen saa stærk, at man ikke kunde gaa lige over,
men maatte i land ved Kongebroen, stod man over for nogle
banker, som de trætte heste havde ondt ved at klare; thi det
var i regelen ved aftenstid, man kom over. Den anden nat
skulde man helst være i Middelfart. Herfra drog pottemændene
den følgende morgen i forskellige retninger, nogle begyndte
snart at handle, mange drog til Odense, hvor der var stor handel
paa markedet, og hvor adskillige havde oplagsrum; andre havde
meget længere at køre, inden de linnede for potterne.
Overalt paa Fyn var der handel at gøre, undtagen lige i
egnen omkring Vissenbjærg, der beherskede skalgryderne fra
Karhuse markedet. Men enten pottemændene skulde kort eller
langt, ret længe varede det ikke, før de hørte de fynske drenge
synge efter dem:
A æ kommen fra Jylland aa,
a har pott aa sælle,
a har store, aa a har smaa,
a har none med huller aa;
godt køv det skal I faa,
naar I bare vil køve none!
Men de sang først verset, naar pottemanden var saa langt
forbi, at han ikke kunde naa dem med pisken. Naa, det var
forresten rigtigt nok, alt hvad de smaa fynboer sang; det var
digtet over de stores erfaringer. „Enhver der har handlet med
en pottemand ved, at der skuld’ pruttes med ham som med
en uldkræ’mer“. Fynboerne pruttede ogsaa, de vidste kun ikke,
hvor meget der skulde pruttes. „Vi tog en børren potter med
ind, saa slap de vos jo ett val, før de ga’ et skrald (et bud),
og saa kund’ de jo gjaen faa ’et“. Og pottemændene lærte
at vurdere folk, hos en smed, der var lidt stor paa det, satte
pottemanden sine træsko ude i porten og lagde kasketten oven-
paa, saa. gik han paa hosesokker ind i smedjen med potter
og limer, der ikke var af de bedste; men pottemanden fik,
hvad han forlangte. Alle kneb gjaldt, en revnet potte stoppedes
ind mellem nogle hele, og saa solgtes de alle under eet. Huller
og revner tættedes med peg (beg fra vognakslen).
„A stod uden for en gaard og ventet ved æ vogn, det
var nogen skide potter, de var ett tæt, og a stod da og smurt