Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

90 JYDEPOTTEN sit navn efter en pottemands udraab neden for banken: „Vi kommer aaller op (aldrig op)!“ De østjyske bønder lo medlidende ad det hele, endnu siger ordsproget: Galop, sagde grydemanden, begge hans heste var trætte! Og om den, der kører langsomt, hedder det: Han kører med potter! koruder: bankerne var der Kolding gader, selv i nyere tid virkede den toppede stenbro ret respektindgydende, i gamle dage var den endnu værre, for pottemændene var den frygtelig. Her kunde selv en respektabel vogn give op og synke i knæ. Mod en saadan skare genvordigheder var det intet under, at pottemændene helst kørte i følge, selv den bedst kørende havde stundom brug for en haand; thi det var dog lettere at spænde fire heste for vognen og køre læs for læs op ad en lang banke, end at den enkelte skulde køre sit læs ad to gange og altsaa læsse det hele om, og nedad virkede en kraftig haand i hjulet som en god bremse; tit gik ogsaa en mand foran og holdt imod vognstangen. Inden man om morgenen drog fra Hvilested, blev vognene set efter og smurt af tjærekanden, en jydepotte der hang og dinglede mellem baghjulene. Ogsaa pottemændene styrkede sig til de forestaaende genvordigheder med en god morgendram i kroen, og det blev vel ikke altid kun ved een dram. I hver fald paastaar man, at de pottemænd, der med fuldt læs kørte om kap ned ad Kolding banke, saa en af dem styrtede af vognen og slog sig ihjel paa stedet, havde faaet mere end een dram i Hvilested kro, selv om de ganske vist var fuldstændig ædru, da de samlede deres døde fælle op. Mange af pottemændene skulde ikke længer end til Kol- ding, hvor købmænd aftog hele læsset for saa at skibe potterne andet steds hen. Andre drog „sønder op“ eller drog paa landet i Koldingegnen; men mange fortsatte til Snoghøj for at blive færget over til Fyn. Ved færgestedet spændtes hestene fra; gennem en ring bag i vognen blev stukket et tov, i hvilket et par mand holdt igen paa den alt for villige vogn, mens den forsigtigt blev skubbet ned til og ud paa færgen, hvor der var plads til to vogne ved siden af hinanden. Naar ,saa folk og heste var kommen med om bord, gik turen til Fyn, for pottemændene det forjættede land, hvor der var et stort °g godt marked for jydepotter. „Fyn det er et godt lille land, for dier faar en naawed for naawed“.