Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

HANDELEN MED POTTER 89 saa ind i kroen og spiste og tyede sig en dram til maden. Det var fortæringen. Krokarlen fik sin drikkeskilling, og saa gik det videre til næste bedested i Vejen kro. Ved aftenstid skulde man helst være ved Hvilested kro en mils vej vest for Kolding, hvor der holdtes rast den første nat. Det var naturligvis ikke alle pottemænd, der naaede saa langt. Mange var yderst daarligt kørende med een ussel hest og en skrøbelig vogn, og de var jo ikke nær saa langt fremme ved aftenstid. De havde adskillige gange haft hesten fra vognen for at lade den græsse ved vejkanten, og de havde vel ogsaa baaret over med den, naar den en gang imellem syntes bedre om kløveren eller kornet paa den anden side grøft eller hegn de bedre kørende lod forøvrigt ogsaa deres heste smage paa det grønne — men foreløbig gjaldt bekymringen dog vognen. Selv om denne nemlig nok gik an paa de sandede, bløde biveje, saa kneb det i høj grad paa den haarde landevej mil efter mil. Hjulene var nemlig ubeslaaede, vognringe er noget forholdsvis nyt vester paa, hvem der havde jærnskinner slaaet over fælgenes sammenføjning var særdeles godt kørende. Stundom sank et hjul helt sammen, saa var vor pottemand ynkelig stillet, hvis han ikke af egen eller andres tidligere skade havde lært at tage et femte hjul med til sin vogn; men det gav jo da altid tidsspild og ulejlighed. Selv efter at man havde faaet vognringe, kunde det gaa galt. Paa en banke mellem Fredericia og Vejle havde en potte- mand det uheld, at ringen gik af det ene hjul. Han satte da alle potterne af ved siden af vejen, fik hjulet af vognen og gik til smeden med det. Mens han var borte, kom to gavtyve og tog det andet hjul af, og fra toppen af banken lod de det trille ned i alle potterne. Fra Hvilested var bekymringerne imidlertid fælles for dem alle. Nu stod man over for de lange østjyske banker, som hverken kusk eller heste kendte til paa hjemegnen, og som var lige frygtede enten man skulde op eller ned. Nedad kunde hestene stundom ikke holde vognen, saa den løb i halen paa dem, og opad gik de trætte, saa vognen sommetider tog magten midt paa en stejl banke og løb baglæns med baade potter og * heste. Saaledes gik det for en pottemand, da han var kommen et godt stykke op ad Kjærbølling banke, og hele køretøjet endte nede i en bæk, saa de andre pottemænd maatte hen at hjælpe vognen op. Landsbyen Ollerup skal forresten have faaet