Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

88 JYDEPOTTEN Vi kam op læng’ før daw, de’ rusket og de’ regnet; vi skuld’ ha’ ildet, vi skuld’ ha’ bagt, vi skuld’ ha’ potter laadet, aa Kjeld skuld’ te Ribe mærkend. Dengaang æ brød waar i æ own, sad æ maan (maanen) i æ mejestej (middagsstedet). Men som sagt læssedes der i almindelighed aftenen før, og madkassen pakkedes. Baade paa Vardeegnen og i Fjends herred førte pottemændene selv mad med paa turen. Vognskrinet, der var lavet efter fadingen, stod i vognens forende, og heri pakkedes brød, ost, en potte med smør, og hvis spisekammeret var godt forsynet, en rullepølse eller et røget faarelaar, det hele sikret med en solid hængelaas. Tidlig om morgenen var da pottemanden paa benene for at faa hestene fodret til, og saa begyndte udfærden. Mange kørte ogsaa, især i ældre tider, med stude, ikke saa sjældent med en hest og en stud. Disse stude var jærnskoet (fig. 27) for at kunne holde ud at gaa paa haarde veje. Inde paa de sandede biveje gik pottemanden i træsko og bindeærmer ved siden af sin vogn, dels for at skaane hestene, dels for at kunne stive vognen af, hvis den slog alt for store slag i de dybe hjulspor. Men naar han kom ud paa hovedvejen og ellers var nogenledes kørende, kunde han sidde op paa vognskrinet, og saa gik det støt fremad. Ofte fulgtes mange pottemænd ad fra „æ hjemmen“, tit en halv snes vogne paa rad, ja endnu i 1918 levede der gamle folk, som havde set 17 vogne med store læs køre ud fra Horne paa en gang. Maalet for Vardeegnens pottemænd var Østjylland, Fyn, Sles- vig eller Tyskland; efter som de skulde nord eller syd paa, fulgte de landevejene efter Vejle eller Kolding. Ad den nord- lige vej var der en dagsrejse til Vandel, her overnattede potte- mændene i kroen for saa at drage videre næste morgen. Men vi vil her følge pottemanden ad vejen til Kolding. „Det sinker ikke at bede“, siger det gamle ord, og det havde pottemændene ogsaa sandet. Det første bedested var Holsted kro. Naar hestene havde faaet vand og et foder af den medbragte hakkelse, lukkede pottemanden op for sit vognskrin, skar og smurte ved vognen saa mange rundtenommer, som han havde lyst til, gik