Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

041 JYDËPOTTEN morgen, mens de handlede med naboen. De var fra Vorbasse og Faaborg ved Varde. løvrigl boede pottemændene ogsaa godt især i de fynske kroer, ,,vi boed’ for en kron’ o æ daw, aa løwed som te brøllop“. Men der var en hage ved kroopholdet. Der kom meget ofte flere pottemænd samtidig, penge havde de paa lommen, og mange af dem vilde gerne have en pons, saa gik det med omgange til langt ud paa aftenen; tit laa det meste af dagens Fig. 26. Der pruttes om bundslumpen. (Søren Lolk fot.). fortjeneste i kromandens skuffe, inden de omtaagede pottemænd søgte sengen. Kortspil havde de som alle vestjyder lyst til, og helst ikke alt for lavt; men ved det arbejde sad de jo heller ej og tørstede. En og anden var saa forsigtig, at han helt holdt sig tilbage og straks søgte sengen; naar da de andre kom, var det for den, der havde siddet i held, et tillæg til aftenen's glæde at staa hen ved sengen og slaa paa lommen, idet han spurte: „Ka’ do hør’, hvor de snakker?“ Og den anden vendte sig med et hjærtesuk: „Aa ja Herre Guj, saad’n ka’ en anden sølle synder aaller kom a stejl“ Stundom begyndte man om morgenen, hvor man havde sluppet om aftenen; det var ikke ualmindeligt, de fik begyndt saa lystigt om morgenen, at de ikke kom af sted den dag. Mange blev saa forfaldne, at de drak og spillede alt væk og endte i armod. Men de fleste vidste at holde sig inden for rimelige grænser.