Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HANDELEN MED POTTER
101
derover. En saadan mand opdagede en mørk høstnat en potte-
vogn uden for sin mark og hestene paa et sted, hvor de ikke
maatte være, og han fik i sinde at forskrække de to potte-
mænd, der havde redt deres primitive natteleje bag et dige.
Paa kammen af en høj bakke, der skraanede ned mod diget,
stillede han sig med et gammelt, opslidt vognhjul, der var helt
dækket af vognsmørelse, tjære og alskens brændbare sager.
Efter at have faaet dette ordentlig i lue, giver han det et stød
og lader det rulle i fuld fart ned ad bakken. Pottemændene,
der saa lysskæret og opdagede, at det rullende væsen kom ned
imod dem, blev bange, og den ene begyndte at synge: „Vor
gud han er saa fast en borg, han kan os vel bevare“; men
videre kom han ikke, førend den anden pottemand brød af og
sagde: »Ja, enten han nu ka’ bevaar vos heller ej, saa løwer
a“, og saa løb han.
I vesteregnen dreves den saakaldte hjemmehandel af gifte
mænd, der en eller to gange i sommerens løb kørte ud paa
kortere ture eller til marked i købstaden med et enkelt læs
potter. Denne handel var ofte tuskhandel, hvor pottemanden
som betaling fik korn, fersk eller tørret fisk, ja, stundom et
helt læs torskehoveder, der saltedes hen til hjemmebrug. Til
marskegnene gjordes ofte en tur i foraarstiden for at bjærge
et læs hø til foder.
Foruden den før skildrede handel i landsbyerne, der for-
mede sig nogenlunde ens landet over, dreves tillige en betydelig
torve- og markedshandel. Her mødte foruden de egentlige potte-
handlere en mængde, i hvis hjem der brændtes potter, som de
delvis selv solgte. Disse folk kørte som regel ikke alt for langt
bort, da de jo havde deres væsentlige arbejde og indtægt i
hjemmet. I den sidste tid, da saa godt som hele handelen
kun var markedshandel, og det endda kun drejede sig om et
enkelt læs potter hist og her, saa det hele kummerligt nok ud
og var kun en fattig afglans af svundne tider, da 20—30 læs
potter holdt paa markedet i Ringkjøbing, og tilførslerne til mar-
kederne i f. eks. Odense og Horsens var langt større. Desværre
kender vi ikke tallet paa vogne. Men paa Odense torv be-