ForsideBøgerJydepotten : Vort Lands Ældste Haandværk

Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

Pottebrænding Pottearbejde Jydepottefabrikation Jydepotter Ler

Forfatter: Andreas G. Jensen

År: 1924

Forlag: Levin & Munksgaards Forlag

Sted: København

Sider: 183

UDK: 666.3 Jen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
HANDELEN MED POTTER 101 derover. En saadan mand opdagede en mørk høstnat en potte- vogn uden for sin mark og hestene paa et sted, hvor de ikke maatte være, og han fik i sinde at forskrække de to potte- mænd, der havde redt deres primitive natteleje bag et dige. Paa kammen af en høj bakke, der skraanede ned mod diget, stillede han sig med et gammelt, opslidt vognhjul, der var helt dækket af vognsmørelse, tjære og alskens brændbare sager. Efter at have faaet dette ordentlig i lue, giver han det et stød og lader det rulle i fuld fart ned ad bakken. Pottemændene, der saa lysskæret og opdagede, at det rullende væsen kom ned imod dem, blev bange, og den ene begyndte at synge: „Vor gud han er saa fast en borg, han kan os vel bevare“; men videre kom han ikke, førend den anden pottemand brød af og sagde: »Ja, enten han nu ka’ bevaar vos heller ej, saa løwer a“, og saa løb han. I vesteregnen dreves den saakaldte hjemmehandel af gifte mænd, der en eller to gange i sommerens løb kørte ud paa kortere ture eller til marked i købstaden med et enkelt læs potter. Denne handel var ofte tuskhandel, hvor pottemanden som betaling fik korn, fersk eller tørret fisk, ja, stundom et helt læs torskehoveder, der saltedes hen til hjemmebrug. Til marskegnene gjordes ofte en tur i foraarstiden for at bjærge et læs hø til foder. Foruden den før skildrede handel i landsbyerne, der for- mede sig nogenlunde ens landet over, dreves tillige en betydelig torve- og markedshandel. Her mødte foruden de egentlige potte- handlere en mængde, i hvis hjem der brændtes potter, som de delvis selv solgte. Disse folk kørte som regel ikke alt for langt bort, da de jo havde deres væsentlige arbejde og indtægt i hjemmet. I den sidste tid, da saa godt som hele handelen kun var markedshandel, og det endda kun drejede sig om et enkelt læs potter hist og her, saa det hele kummerligt nok ud og var kun en fattig afglans af svundne tider, da 20—30 læs potter holdt paa markedet i Ringkjøbing, og tilførslerne til mar- kederne i f. eks. Odense og Horsens var langt større. Desværre kender vi ikke tallet paa vogne. Men paa Odense torv be-