Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

 100 JYDEPOTTEN peler käse). Han forsynede kroerne langs landevejene i hertug- dømmerne, og fra Ribe til Ringkjøbing forsynede han baade by og land. I Ribe havde han en stor aftager i madam Weis — hos hvem datidens mangfoldige og forskelligartede handelsfolk holdt til. I denne by kunde han paa en gang afsætte et par tusind pund ost. Fra Fyn og Østjylland førte pottemændene f. eks. brød- korn, hvedemel og ærter, ved efteraarstid æbler, der solgtes med god fortjeneste, gavntræ og humle og forarbejdede træ- varer fra Fyn. Ligeledes maatte pottemændene sørge for for- syning af unge hasselskud, hvoraf pottemagerskerne skar deres skawpinde. Fra Silkeborgegnen førtes træsko og røde potter, fra Daubjærg kalk. Fra Fyn hjemførtes ogsaa kasserede stadsvogne, af den slags hvor agestolen hænger i remme. Vesteregnens folk betragtede dem som fine og var meget begærlige efter dem. En potte- mand havde engang seks saadanne vogne med sig hjem efter en hest, og da han tjente omkring et halvt hundrede kroner paa en vogn, var det ikke nogen helt daarlig forretning. — En præst paa Svendborgegnen sendte bud til en pottemand, at han havde en gammel vogn at sælge. Da pottemanden kom der- hen, gik: de ud at se paa vognen, og han spurte da, hvad den skulde koste. Præsten mente jo, at det var en ret god vogn, saa den kunde vel koste et halvt hundrede kroner, „men hvad kan De give for den?“ at byde 25 kr., han var jo man skulde ikke byde mere men præsten, der aabenbart delsmænd, sagde straks: „Ja, skal De ogsaa have den for Pottemanden begyndte saa med handelsmand og vidste nok, at end halvdelen af varens værdi; ikke forstod sig paa jyske han- ja, kan De det.“ ■— Da aar efter fortalte om den handel, sagde ett om, te han saa’ saad’n, for a kund’ jo ikke give mere, saa pottemanden mange han: „A tøt nu slet end’le’ nok giwn lidt mier. A tjent’ hunder kroner po den vogn.“ Overlærer Olsen, gaar under navn af egnen, der færdedes gende historie. Som Varde, mener at adskillige historier, der molbohistorier, vedrører jyder fra potte- i fremmede lande, og nævner t. eks. føl- tidligere nævnt kunde en „nyttig“ potte- mand stundom komme til at gøre holdt ved siden af en god kløvermark, som hestene foretrak fremfor vejkantens græs. Dette kunde naturligvis være behageligt for baade hestene og potte- manden, men markens ejer blev lige saa selvfølgeligt gnaven