Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

HANDELEN MED POTTER 109 mand, der væltede med hele sit læs, solgte de reddede potter saaledes, at han kom hjem med 25 kr. i ren fortjeneste. En anden handelsmand, der drev forretningen i større stil, lejede en sommer to mand til at køre potterne frem, de fik hver 200 kr. for 7 uger, hvad han selv havde tjent, „huskede han ikke“. At han, der begyndte handelen i 15 aars alderen, havde daarlig tid til at være soldat, og derfor lejede for sig, forstaar vi nok. En af pottemændene mente, at han i 7 aar havde tjent en 3500 kr. i fri penge. En solgte 15—16 læs paa en sommer og tjente 50 rdl. paa hvert læs. Det omfattende salg af revlinglimer gav ogsaa godt. Li- merne bandtes som regel af mænd. Det var et almindeligt vinterarbejde, men enkelte mænd drev kostebinding som en hel forretning. Prisen var i lang tid 1 specie pr. hundrede. Omkring 1880 kostede de i indkøb 16—20 øre stk. og solgtes for 40--50--60 øre. En af handelsmændene siger, at han for limer „tog skilling paa skilling“, altsaa dobbelt saa meget som han havde givet. Hver eneste pottemand medførte limer. De brugtes overalt baade i lo og lade saavel som paa de sandstrøede stuegulve. Bønderne kunde godt paa markedet købe indtil 12—14 limer. Følgende giver et lille indblik i, hvilke mængder det drejede sig om. I 1868 holdt paa markedet ved St. Knuds kirke i Odense 16 store læs limer, hvoraf saa godt som alt blev solgt. I sommeren 1882 solgte en enkelt handelsmand 4000 limer paa Fyn og tjente paa dem 1000 kr. Under verdenskrigen kom de paa ny i brug, 1917 leverede en af mine meddelere 5—600 revlinglimer; men da kostede de rigtignok halvtredje krone stykket. Samme mand oplyste, at paa Carlsbergbryggerierne bruger man stadig revlinglimer ved rensning af karrene. Det er .klart, at den indbringende pottehandel i høj grad passede til vestjydens trang til at handle og komme ud at se sig om. Man forstaar derfor ogsaa godt, at det kneb for potte- manden at holde sig hjemme saa længe, at han kunde faa vaarsæden i jorden, inden han drog af sted med sit første læs, og slæt og høst kom ham stundom som ubehagelige afbrydel- ser. Ofte var da ogsaa landbruget derefter. Ja, der var tider, hvor priserne paa landbrugsprodukter var saa daarlige, at man fandt, det knap kunde lønne sig at „holde plovjærnene skarpe“, men satte alt ind paa grydehandelen. Og det er ganske afgjort, at de sorte potter i lang tid gav de paagældende sognes be-