Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
JYDEPOTTEN
Sammenarbejder man de forskellige meddeleres oplysninger
om priserne pr. snes talfærdig, læssenes størrelse og fortjenesten
paa et læs, saa synes det almindelige for Vardeegnens potte-
mænd at have været mindst 200 % fortjeneste, naar det drejer
sig om handel i Østjylland, Fyn og sønder op, derimod noget
mindre ja ned til 100 o/o — ved handel i Vestjylland, men
her tog det jo heller ej saa lang tid at afsætte et læs, da man
var fri for den lange hen- og hjemtur. Disse forhold gælder
tiden fra c. 1860—90, men fortjenesten har procentvis næppe
været mindre tidligere.
Ofte tjente pottemændene dog langt mere. De tog jo i det
hele, hvad de kunde faa. Nogle eksempler taler for sig selv.
For de store gildegryder, der lavedes paa bestilling, gav man
o. 1 rdl. og tog 1 specie. I Slesvig var udsalgsprisen for en
28 talsgryde 1 reichsmark, og for den tilsvarende inderpotte
50 pfenning. Begge potter stod til 20—25 øre i indkøb. Paa
Fyn var prisen for en gryde c. 1 kr. og ligesaa for en flak-
ning. En kaffekande, der ’købtes for 25 øre, solgtes for 1
kr. En halepande gav man 10 øre for og tog 35, o. s. v.
Nu kunde en og anden maaske fristes til at tro, at de her
nævnte prisforhold er særlig grelle eksempler. Dette er dog
ingenlunde tilfældet. De er taget efter en række meddelelser
fra forskellige sogne og svarer sikkert til de virkelige forhold.
Dette vil være saa meget klarere, naar man betænker, at hø-
kerne, der jo ogsaa skulde tjene paa varerne, i almindelighed
betalte for en enkelt snes, hvad pottemændene havde givet for
en snes talfærdig, d. v. s. tre gange indkøbsprisen, og saa var
endda som regel de største kar solgt fra inden.
I Stundsig viste en ung kone en flakning, som hun 1905
havde købt af en pottemand fra Vorbasseegnen, og hun fortalte
indigneret, at „den forlangte han sandelig 60 øre for, men a
pruttet den ned til 50". Hendes harme var for saa vidt beret-
tiget nok, for hun huskede godt, at hendes mor aldrig havde
faaet mere end 15 øre for en saadan. Men den gode kone vilde
sikkert sat sig paa bagen af forfærdelse, hvis hun havde hørt
om de to pottemænd, der 1890 paa Flensborgegnen forlangte
og fik 1 prøjser (2 kr. 67 øre) for saadan en flakning, som
de havde købt for mindre end 25 øre.
Eftei det før nævnte forstaar man, at der nok kunde tjenes
40—50 rdl. paa et læs, og selv om der ofte var to mand med
vognen, var det dog en god indtægt paa en ugestid. En potte-