ForsideBøgerJydepotten : Vort Lands Ældste Haandværk

Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

Pottebrænding Pottearbejde Jydepottefabrikation Jydepotter Ler

Forfatter: Andreas G. Jensen

År: 1924

Forlag: Levin & Munksgaards Forlag

Sted: København

Sider: 183

UDK: 666.3 Jen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
HANDELEN MED POTTER 107 have at vide, hvad han kunde se det paa, svarede han: „Aa, vi pottemænd lær’ jo saad’n aa se o æ kram,“ og mere fik jeg ikke at vide. Men da jeg senere kom ind til en gammel potte- kone, behøvede jeg ikke at fritte, for hun udbrød selv: „De’ er da jen a Kjestens potter. De’ waar endda nowed slem klunte’ kram hun gjord’.“ Det var naturligvis det samme, pottemanden havde ment; men han skulde vel vogte sig for at sige det. Selv til sine nærmeste røbede pottemanden intet om sit udbytte. En mand fortæller saaledes om, at han godt husker, hvordan hans far trak de smaa lærredsposer, hvori han havde sine penge, op af de dybe lommer og stillede dem paa bordet. Men snoren blev ikke løsnet for dem, de blev uaabnede laaset ind i hængeskabet i alkoven. Alligevel vidste kone og børn dog nok, om der var godt udbytte i poserne; for i saa fald blev de sat fastere i bordpladen. — En anden fortæller ogsaa, at de tog kende af faderens færd for at se, om det havde været en god tur. Hvis han nemlig straks efter hjemkomsten gik hen og kiggede ind i stuen, hvor potterne stod, for at se om der var saa mange, at han snart kunde komme af sted igen, saa havde han handlet godt. Men lidt til lidt bliver jo ogsaa til noget, og samles de spredte oplysninger, giver de billedet af en meget indbringende forretning. Om potteskippernes fortjeneste foreligger absolut intet. Men allerede i Smiths artikel faar vi oplysning om, at pottehandel var en god forretning. Han fortæller, at en potte, som paa produktionsstedet købes for 2 skil'ing, sælges i Vejle for 12—16 sk., og i Kjøbenhavn for 24 32 sk. Hertil bemærker Smith, at „Transporten giver nogen Brekage, men det er dog unegte- lig, at Købmanden har sine betydelige Fordele paa dem“. Dette er indlysende nok og kommer endnu klarere frem hos Dalgas, der fortæller om Bertel Vittrup, at han i Lauenbørg og Prøjsen tog 24 sk. lybsk for en potte, som han købte for 1 sk. l., og paa ingen maade gav køb, men tværtimod forhøjede prisen for hver dagsrejse. Han opgav selv at have i ren indtægt 100 rdl. cr. (c. 160 rdl.) om aaret, altsaa mindst 20 rdl. i fortjeneste paa hvert læs potter, som han havde betalt med 7—8 rdl. Om handelsmændene fra Fjends herred oplyser Blicher 1839, at de tjente omkring ved 100 %. Dette har sikkert nok været den mindste fortjeneste, pottemændene nøjedes med. Ifølge mundtlige kilder har de senere haft ca. 150 %.