Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

114 JYDEPOTTEN behandlingen er der kun ofret lidt paa, ofte intet. Dog findes ogsaa fra. denne egn ret tyndvæggede gryder, der viser, at man godt kunde præstere saadanne, men disse er da saa rigt dekorerede med „blommer“ og „kranse“, og bredden ved ud- snit tunget eller tandet, saa det er tydeligt, at disse kar har været genstand for særlig omhu og staar uden for det al- mindelige. Betydeligt afvigende fra de to foran skildrede typer er gry- derne fra Vorup. De er gjort af et stærkt sandblandet, meget groft materiale, og selv de bedst formede gryder er ualmin- delig tykvæggede. Karvæggen er næsten lodret, saa gryden omtrent har samme vidde baade forneden og foroven -— dog Fig. 34. Gryder fra Vorup. forekommer ogsaa kar, der som den afbildede flødegryde (fig. 65), fra midten og opefter snævrer jævnt ind. Halssnævringen er paa undersiden næsten umærkelig, dog fremkommer i det ydre en tilsyneladende hals, ved at den svære karvæg for- oven er gjort betydelig tyndere. Kanten er jævnt afrundet for- oven, og der findes ikke som ved de tidligere nævnte typer nogen flad, udbøjet bred. De trinde ører, der er anbragt lod- ret, er som hele karret meget svære. Løftende sig lidt over karrets øverste kant, hvortil de er fastgjort, naar de over den korte hals ned til den svære karvæg. Som regel var i hver fald de større gryder forsynede med tre trinde kraftige ben. Det er helt igennem meget svære — men velproportionerede kar af en tiltalende form. Der er ikke tale om nogen særlig overfladebehandling, samtlige gryder fremtræder med uglittet, kornet overflade. Farven er som regel ret ensartet graa. I Nationalmuseet findes et stort smukt lerkar, vel nærmest en særlig pyntelig gryde. Den er 1855 indgaaet til museet fra