Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTETØJETS FORMER OG BRUG 113 ben, der er skaaret til med skawkniven, saa der staar skarpe kanter efter snittet. Disse kantskaarne tæer findes kun paa Vardeegnens kar. En jydepotte i Nationalmuseet, fundet i Kjø- benhavn sammen med andre ting, hvorefter den kan regnes at være fra tiden kort før 1700, har saadanne kantskaarne tæer. Dette kar er ogsaa glaaset. — Tæerne er altid nøjagtigt anbragt, en taa under det ene øre, og de andre i forhold der- til. Dette gælder ogsaa andre egnes kar. De forholdsvis faa gryder, der ikke er forsynede med tæer, er selvfølgelig en smule flade under bunden. Halsen og bredden er glaasede (glittede), ofte er grydens øverste del yderligere prydet med zig-zag-linjer og „blommer“, og indvendig i bunden er gnedet tre — stundom flere — „blommer“ (fig. 11). Gryderne fra Fjends herred har betydelig lighed med Varde- egnens, men de er gennemgaaende plumpere, mere tykvæg- gede og af en grovere masse. Fra den runde bund gaar kar- væggen mere lige op, saa gryden kun faar en ringe hals- snævring. Hvis bredden er flad og bred, ligger den som regel fladt udbøjet, men ofte er kanten kun jævnt afrundet. Ørerne er nærmest lidt større, men anbragt i omtrent samme højde som paa Vardeegnens gryder. Hvor de er anbragt vandret, sidder de virkelig vandret svarende til den udbøjede bred. De er som regel formede af en flad lerstrimmel, ofte endog skaaret til, saa de har skarpe kanter. Mange af denne egns kar fik ikke tæer, men ellers formedes disse med fingrene alene, de er altsaa uden skarpe kanter, hvilket giver et yderligere skelne- mærke mellem denne egns og Vardeegnens gryder. Overflade- 8