Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

112 JYDEPOTTEN en del forskelligartede efter pottemagerskens større eller mindre færdighed, snilde og skønhedssans. Dette er dog ikke tilstræk- keligt til at forklare den forskel paa former, som straks sprin- ger i øje, naar man staar over for større samlinger af kar- rene. Dertil er afvigelserne baade for store og for karakte- ristiske. Skønt hovedparten af det materiale, der maa danne grund- laget for en undersøgelse af kartyper, er sammenhobet i vore museer, hidbragt fra de forskelligste egne, hvortil tingene ofte er ført som handelsvare fra andre egne, saa er det dog, dels (Handsbøtt). Fig. 32. Gryder fra Vardeegnen. ved at mærke sig, hvilke typer der har ovetaget i de lokalt prægede samlinger, dels ved at undersøge hvilke typer der især findes bevarede i den paagældende egn, muligt at fast- slaa bestemte egnsprægede grydetyper fra de forskellige potte- egne. . Blandt disse typer hævder Vardeegnens gryder sig som de letteste og med mest omhu formede kar. De er af et for- holdsvis fint materiale, gennemgaaende ret tyndvæggede og med den omhyggeligste behandling af overflade, ører og tæer. Disse gryders underdel er næsten kugleformet, hvorved halsen faar en ret kraftig indsnævring, og den øverste velformede kant er bred og næsten fladt udbøjet. Ørerne er i reglen smaa og formede af trinde lertriller og saa godt som altid anbragt un- dei bredden, saa denne er fri, hvad enten ørerne sidder lodret eller vandret. Som regel sidder de næsten vandret, visende skraat opefter. Den runde bund er forsynet med tre tæer eller