Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTETØJETS FORMER OG BRUG 123 næppe lavet med bestemt brug for øje. De har været brugt til opbevaring af mel, gryn o. l., men de har ogsaa været brugt af de saakaldte „mælkekællinger“, der gik fra dør til dør med deres potte for at tigge. De havde et af de lange virkede hosebaand bundet op over potten i begge dens ører, til at bære i, og hvad de fik af mælk, smør, tælle, tællelys, æg og flæsk blev altsammen plumpet i potten. Det er ikke for ingen- ting, at den, som vil have noget af alt, er „en rigtig tiggerpott“. Det synes imidlertid ret urimeligt at ofre saa meget arbejde og særlig omhu paa disse kar, hvad enten de skulde være tiggerpotter eller rumme mel og gryn. Langt simplere kar kunde Fig. 45. Kande. Gryde. gjort samme nytte. Jeg tror, at de er et udslag af dygtige pottemagerskers naturlige trang til at skabe noget ud over det almindelige. Det har nemlig ikke været hver pottepiges sag at gøre saadanne kar. Hvor de er i familiens eje, huskes endnu, hvilken oldemor eller tipoldemor, der har gjort denne eller hin skæggemand eller kande. Det har sikkert været den dygtige en tilfredsstillelse at forme et saadant smukt kar, at se paa det og tage paa det, og lade det fortælle hvad hun kunde præstere. Og jeg finder det slet ikke usandsynligt, at disse kar er mindelser af en fjærn fortids pragtkar, der dukkede op mellem grydernes og pandernes hundredtusinder. Kanden fig. 45 er et særdeles velformet kar, der tilhører kunstmaler C. Lyngbo, hvis tipoldemor har lavet det. Om skæggemanden fig. 46 fortæller forfatteren Salomon frifelt, i hvis eje den findes, at den er lavet af hans tipoldemor,