Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

124 JYDEPOTTEN som blandt de gamle havde ry for at være en særlig grom pottekone. Hvad der var bestemmende for dens tilblivelse, ved man ikke; men den har baade været brugt til at hente jule- brændevin i hos høkeren og fyldt med øl fulgt slætkarlene i engen. En tid var den edikedunk, og „endelig ved jeg, at skæggemanden har dinglet paa en krog under mælkevognen, sendt med til mejeriet efter fløde. — En jydepottekender og raritetsamler kan blive ganske kold om haarrødderne ved tanken om, hvad der kunde være hændt paa den mælkevognstur! Nu nyder skæggemanden altsaa oven paa mit bogskab et velfortjent otium efter en lang og „indholdsrig“ tilværelse“. Fig. 46. Skæggemand. Fra middelalderen forekommer kander eller brudstykker af saadanne, der ikke synes at slutte sig til typer fra nyere tid, og hvorom jeg intet særligt kan oplyse. I tilknytning til oplys- ningen om skæggemændenes formning (s. 122) finder jeg dog grund til at omtale et bestemt forhold ved disse kander. Hvor karvæggen og den flade bund mødes, er der med en finger lavet en krans af tætsiddende indtryk, der danner som en bræmme om karrets fod. En kande fra Stege, som nylig er indleveret til Nationalmuseet, synes at røbe denne prydelses hensigt. Den flade bund og selve kanden er tydelig lavet hver for sig, og derefter føjet sammen, men da fingertrykkene er faa og fjærnt fra hinanden, er sammenføjningen blevet ret man- gelfuld. Hvor trykkene derimod sidder tæt sammen, er hen- sigten naaet, alle spor af sammenføjningen er udslettede, og der er skabt en prydelse i stedet.