Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTETØJETS FORMER OG BRUG 125 Fra Vendsyssel har Dansk Folkemuseum en samling bred- bugede og gennemgaaende ret langhalsede kar (fig. 47), der især udmærker sig ved mægtige ører eller hanke, der rager højt over karrets rand, et par har dog i stedet fire smaa øjer midt paa halsen, en stor kande har kun een hank, og et par er hankepotter. De er alle uden glitning og ikke særlig godt formede, med undtagelse af nogle faa stykker er de af en brunlig tone, der tyder paa en daarlig brænding. De er ind- byrdes saa nær beslægtede i form, at de maa antages at stamme fra samme tilvirkningssted, men da de er ganske uden tilknyt- ning til former fra tilvirkningsstederne syd for Limfjorden, mener jeg, at det er typer fra Vester Brønderslev. Fig. 47. Mælkekander. V. Brønderslev (?). Hankepotte. Fjends h. Fig. 48 viser typer af Karhusepotter. Formen til venstre var den almindelige, der fremstilledes i tre størrelser, den mind- ste c. 20 cm høj. Mod slutningen lavedes kun potter af denne form. Karret i midten har paa grund af sin vidde faaet et vist grydepræg over sig, men har dog næppe været brugt som gryde, Karhusepotterne brugtes i almindelighed ikke til at koge i. Baade dette og karret med de lodrette vægge er noget ældre typer. Samtlige former er ret tiltalende, men minder egentlig mere om moderne lerkar end om jydepotter. Ørerne paa karrene fra Karhuse er altid prydet med en længdefure’. Samtlige kar fra denne egn har naturligvis — i henhold til fabrikationsmaaden — flad bund. Det er vel ørkesløst at grunde over, hvorledes de forskellige egnstyper er fremstaaet. De var der, og de har rimeligvis holdt sig saa godt dels i kraft af traditionen, dels fordi det var handelsvarer, man fremstillede. Det havde sin betydning baade for frembringer og forhandler, at de gængs kar var nogenlunde