Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POTTETØJETS FORMER OG BRUG
125
Fra Vendsyssel har Dansk Folkemuseum en samling bred-
bugede og gennemgaaende ret langhalsede kar (fig. 47), der
især udmærker sig ved mægtige ører eller hanke, der rager
højt over karrets rand, et par har dog i stedet fire smaa øjer
midt paa halsen, en stor kande har kun een hank, og et par
er hankepotter. De er alle uden glitning og ikke særlig godt
formede, med undtagelse af nogle faa stykker er de af en
brunlig tone, der tyder paa en daarlig brænding. De er ind-
byrdes saa nær beslægtede i form, at de maa antages at stamme
fra samme tilvirkningssted, men da de er ganske uden tilknyt-
ning til former fra tilvirkningsstederne syd for Limfjorden, mener
jeg, at det er typer fra Vester Brønderslev.
Fig. 47. Mælkekander.
V. Brønderslev (?).
Hankepotte.
Fjends h.
Fig. 48 viser typer af Karhusepotter. Formen til venstre
var den almindelige, der fremstilledes i tre størrelser, den mind-
ste c. 20 cm høj. Mod slutningen lavedes kun potter af denne
form. Karret i midten har paa grund af sin vidde faaet et
vist grydepræg over sig, men har dog næppe været brugt
som gryde, Karhusepotterne brugtes i almindelighed ikke til at
koge i. Baade dette og karret med de lodrette vægge er noget
ældre typer. Samtlige former er ret tiltalende, men minder
egentlig mere om moderne lerkar end om jydepotter. Ørerne
paa karrene fra Karhuse er altid prydet med en længdefure’.
Samtlige kar fra denne egn har naturligvis — i henhold til
fabrikationsmaaden — flad bund.
Det er vel ørkesløst at grunde over, hvorledes de forskellige
egnstyper er fremstaaet. De var der, og de har rimeligvis holdt
sig saa godt dels i kraft af traditionen, dels fordi det var
handelsvarer, man fremstillede. Det havde sin betydning baade
for frembringer og forhandler, at de gængs kar var nogenlunde