Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTETØJETS FORMER OG BRUG 131 des det i „æ øltræ“ gennem en stor lertragt, der tit var for- synet med tæer for ikke at sidde dingel paa tønden. Natur- ligvis havde man ogsaa mindre tragte til andet brug (fig. 50). Den forbudte brændevinsbrænding blev tidligere drevet over- alt. Utallige historier gaar endnu om, hvordan folk søgte at føre tolderne bag lyset for at fri sig for bøde og for at redde det kære og ret kostbare brændevinstøj, der i reglen var af kobber, og som uvægerligt blev konfiskeret, naar det fandtes. 1 potteegnene satte man sig selvsagt ikke i udgift til kobbertøj, det hele kunde saa udmærket gøres af ler. Paa fig. 51 ses laaget, der lagdes over gryden, hvori masken kogtes, og over Brygkar. Fig. 51. Brændevinshat m. laag. dette brændevinsskatten med piber til svalerørene, under hvis munding der stod en potte til at samle de „klare draaber“ i. Dette brændevinstøj var ulige billigere end kobbertøjet, og saa havde det endda den fordel, at det i en snæver vending kunde slaas i skaar, som ingen tolder kunde faa noget bevis ud af. Paa en gaard fik konen en dag, hun var ene hjemme, besøg af snushanerne. De travede hele huset igennem, men fandt intet, og ærgerlige herover erklærede de til sidst, at saa skulde de op paa loftet. „Ja, ja, saa ska’ 1 wal osse de’,“ sagde konen, „men la’ saa mæ gaa æfor aa lukk’ æ lem op, te I ka’ se!“ Og dermed stampede hun resolut op ad stigen. Næppe havde hun dog faaet loftslemmen op, før der lød et brag paa stenbroen nedenunder. „Saa, nu snyder hun osl“ udbrød en af tolderne og sprang ud i gaarden; men der laa kun en dynge sorte potteskaar, og konen forklarede ham med et bredt grin, „te de’ waar kun nowen gammel revnet potter, hun haad 9*