Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

134 JYDEPOTTEN er runde forneden, saa de slet ikke kan staa, men under brugen anbragtes i kurve med hø eller halm, der jo holdt godt paa varmen. Fig. 52 og 53 viser forskellige støbegryder, men for- merne varierer ret betydeligt. I Fjends h. og Vorup har man ofte lavet dem firkantede foroven. Mellem Landbrugsmuseets støbegryder forekommer et unicum blandt gryder, den er ble- ven firbenet. Staklen kan dog ikke bruge alle ben paa en gang. — Den lille talgpotte (fig. 53) med det mægtige næb brugtes til at øse tælle op med, naar man støbte lys i forme. Lysestagerne (fig. 54) var naturligvis ogsaa af ler. De findes i mange former, jævnlig efterligning af messingstager. Den triangulære form var meget udbredt, men varierer stærkt i Fig. 56. Fra gryde til kande. udførelsen. Denne tiltalende form kunde bruges som stage, hvor- dan man vendte den, og saa havde den endda tit det fortrin, at hullerne passede til lys af forskellig tykkelse. — En af de afbildede stager er forsynet med en metalfatning, en min- delse om den tid, da den blev ophøjet til fod for en petro- leumslampe, og beholderen sat fast heri. Hen paa vinteren slap „foderet“ til tranlampen tir op, saa tyede man til fedtlampen -- mange havde vel overhovedet ikke andet. Den bestod af en jærnskaal med fedt eller tælle, men for at dette kunde holdes smeltet, saa vægen kunde suge det, anbragte man skaalen paa en lerbeholder med gløder. Denne tjente samtidig som lampefod. — En gammel pottekone fortalte, at for c. 100 aar siden bestilte præsten i S. Omme en gang 75 lamper hos hendes mor. Foruden gryder fremstilledes en mængde andre kar; men gennem de fleste sporer man dog grydens form. Pander og skaale er egentlig at betragte som den gennemskaarne grydes nederste del, andre kar fremkom ved at forlænge eller ind-