Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
POTTETØJETS FORMER OG BRUG
snævre halsen, samt ved at forsyne bredden med næb eller
mund. Kander og skæggemænd er allerede omtalt (s. 121).
Ligesom gryderne var de saakaldte flakninger eller boldkar
almindelig handelsvare. Det er ret flade kar, nærmest pande-
formede og særlig beregnede til stegebrug, dog brugtes de
ogsaa ret almindeligt til kogning. De fremstilledes i højst for-
skellige størrelser, de større i almindelighed forsynede med to
ører, de mindre med et, der ligesom paa de smaa gryder tit er
fladtrykt og bredest forneden, dog forekommer baade smaa
og store uden ører. De fremstilledes baade uden tæer (fig. 57)
og med tæer (fig. 64). Disse kar er forsynede med udbøjet
bred, der ganske svarer til grydernes, altsaa paa kar fra Varde-
egnen skraat udbøjet, og paa kar fra de nordligere egne fladt
Fig. 58. Halepander.
udbøjet. — 1 de sydligere egne brugtes navnet flakning, i
de nordligere boldkar. De mindre flakninger kaldtes ofte fedt-
pander, fordi man almindeligt satte stegefedt hen i dem.
Nær til disse kar slutter sig de saakaldte ,,haal’pander (fig.
58), der var forsynede med hale eller stjært til at tage paa. De
kaldtes ogsaa tit duelspander, fordi man almindeligvis lavede
melduelse i dem. Men naturligvis kunde de bruges til forskel-
ligt. I hvert hus havde man tidligere en lille halepande at
koge fløden i, og mangen gammel morlil vil kunne bevidne,
at fløden blev baade federe og bedre ved at koges i en fløde-
pande end i en kasserolle. Flødepanderne var forsynede med
næb til at hælde af.