Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

135 POTTETØJETS FORMER OG BRUG snævre halsen, samt ved at forsyne bredden med næb eller mund. Kander og skæggemænd er allerede omtalt (s. 121). Ligesom gryderne var de saakaldte flakninger eller boldkar almindelig handelsvare. Det er ret flade kar, nærmest pande- formede og særlig beregnede til stegebrug, dog brugtes de ogsaa ret almindeligt til kogning. De fremstilledes i højst for- skellige størrelser, de større i almindelighed forsynede med to ører, de mindre med et, der ligesom paa de smaa gryder tit er fladtrykt og bredest forneden, dog forekommer baade smaa og store uden ører. De fremstilledes baade uden tæer (fig. 57) og med tæer (fig. 64). Disse kar er forsynede med udbøjet bred, der ganske svarer til grydernes, altsaa paa kar fra Varde- egnen skraat udbøjet, og paa kar fra de nordligere egne fladt Fig. 58. Halepander. udbøjet. — 1 de sydligere egne brugtes navnet flakning, i de nordligere boldkar. De mindre flakninger kaldtes ofte fedt- pander, fordi man almindeligt satte stegefedt hen i dem. Nær til disse kar slutter sig de saakaldte ,,haal’pander (fig. 58), der var forsynede med hale eller stjært til at tage paa. De kaldtes ogsaa tit duelspander, fordi man almindeligvis lavede melduelse i dem. Men naturligvis kunde de bruges til forskel- ligt. I hvert hus havde man tidligere en lille halepande at koge fløden i, og mangen gammel morlil vil kunne bevidne, at fløden blev baade federe og bedre ved at koges i en fløde- pande end i en kasserolle. Flødepanderne var forsynede med næb til at hælde af.