ForsideBøgerJydepotten : Vort Lands Ældste Haandværk

Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

Pottebrænding Pottearbejde Jydepottefabrikation Jydepotter Ler

Forfatter: Andreas G. Jensen

År: 1924

Forlag: Levin & Munksgaards Forlag

Sted: København

Sider: 183

UDK: 666.3 Jen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
POTTETØJETS FORMER OG BRUG 145 af sort ler. — Om det saa var bikuber, lavedes de af 1er (fig. 79), over flyvehullet ses to „aandehuller", der jo i en kube af det materiale var ret nødvendige, for at dyrene kunde faa luft. — Den spidse grydeform (fig. 79) var beregnet til brug paa kom- fur. Disse gryder kaldtes „spidser“, de lavedes paa Vardeegnen efter bestilling fra Kjøbenhavn. Der lavedes dog ikke ret mange af dem, da lergryderne ikke egnede sig vel til komfur. Fig. 79. Bikube. »Spidser«. Fig. 80 viser nogle smukke sengevarmere, som man i ældre tid fyldte gløder i og satte i sengene. De er tydeligt nok efter- ligning af kobber- og messingbækner. Til ældre tids pottemageri hørte fremstillingen af kakler og kakkelpotter. Ogsaa den sorte gryde omdannedes til kakkel- Fig. 80. Sengevarmere, den mellemste c. 100 aar. potte (fig. 81), og i lang tid havde man i Vest- og Nordjylland kun kakkelovne, der var muret op af saadanne potter, men fund af sortbrændte kakkelpotter fortæller, at de ogsaa har været brugt i Kjøbenhavn. Det var i 16. aarhundrede, at potteovnene blev almindelige, og de synes hurtigt at have naaet ogsaa de vestjyske egne. Paa gaarden Rahbæk ved Skjern huskes f. eks., at under en stormflod 1635 gik vandet op til anden potte paa gaardens kakkelovn. 10