Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POTTETØJETS FORMER OG BRUG
145
af sort ler. — Om det saa var bikuber, lavedes de af 1er (fig. 79),
over flyvehullet ses to „aandehuller", der jo i en kube af det
materiale var ret nødvendige, for at dyrene kunde faa luft. —
Den spidse grydeform (fig. 79) var beregnet til brug paa kom-
fur. Disse gryder kaldtes „spidser“, de lavedes paa Vardeegnen
efter bestilling fra Kjøbenhavn. Der lavedes dog ikke ret mange
af dem, da lergryderne ikke egnede sig vel til komfur.
Fig. 79. Bikube.
»Spidser«.
Fig. 80 viser nogle smukke sengevarmere, som man i ældre
tid fyldte gløder i og satte i sengene. De er tydeligt nok efter-
ligning af kobber- og messingbækner.
Til ældre tids pottemageri hørte fremstillingen af kakler og
kakkelpotter. Ogsaa den sorte gryde omdannedes til kakkel-
Fig. 80. Sengevarmere, den mellemste c. 100 aar.
potte (fig. 81), og i lang tid havde man i Vest- og Nordjylland
kun kakkelovne, der var muret op af saadanne potter, men
fund af sortbrændte kakkelpotter fortæller, at de ogsaa har været
brugt i Kjøbenhavn. Det var i 16. aarhundrede, at potteovnene
blev almindelige, og de synes hurtigt at have naaet ogsaa de
vestjyske egne. Paa gaarden Rahbæk ved Skjern huskes f. eks.,
at under en stormflod 1635 gik vandet op til anden potte paa
gaardens kakkelovn.
10