Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
JYDEPOTTEN
Tilvirkningen af kakkelpotter har sikkert i sin tid været be-
tydelig; thi det var ikke saa faa potter, der gik til en ovn.
Til Lysgaard-Hids herreds tinghus anskaffedes i 1707 til en
kakkelovn 60 gryder. — I „Danske Atlas“ skrives om Thyholm,
at „nu have de fleste Jern-Ovne i Stuerne i steden for Potte-
kakelovne“, og om Vium skriver N. Blicher 1795: „For en
Snes Aar siden var det en Sjældenhed her at see en Jern-Kak-
kelovn“. Videre oplyses, at potterne kostede 1 til 2 sk. stykket,
og at der haves omtrent lige mange jærn- og lerovne.
Fig. 81. Potteovn i Folkemuseet.,
(Efter Feilberg; Dansk Bondeliv).
Og saa forsvandt potteovnene lidt efter lidt ganske. Ev. T.
Kristensen fortæller i „Minder og Oplevelser“, at han, der dog
gæstede utallige fattige jyske hjem, kun et sted i Husby har
set en potteovn. Ifølge meddelelse fra museumsforstander Han-
sen i Herning har der dog endnu i midten af foregaaende hun-
dredaar været adskillige potteovne i midtjyske sogne, især i
fattige hjem. Men baade i Rind og Herning fattighuse liavde
man potteovne, i Sunds fattighus efter 1850. Ja i 1880erne stod
endnu en potteovn i Snejbjerg.
Billeder af gamle potteovne har man dog ikke. Her er gen-
givet potteovnen fra Dansk Folkemuseum, og billeder af et
par andre, som de ifølge fortælling har set ud.