Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTETØJETS FORMER OG BRUG 147 Potteovnene var bilæggerovne, der havde tre sider ind i stuen, den fjerde dannedes af skorstenen med baade fyrhul og røghul. Potteovnen stod paa en indtil 1/2 m høj muret fod, oven paa denne var en murkrans til ildsted, for at man kunde rage ovnen uden at skade potterne, og oven paa denne krans muredes saa ovnens sider helt eller delvis af kakkelpotter, med den runde bund ind i ovnen og den firkantede aabning udad. Ovnens øverste del („æ ower“) muredes paa jærnskinner, gamle høleblade o. l., der muredes selvfølgelig i 1er, og ovnene kal- kedes tit hvide. Det var vist egentlig gode ovne, der paa grund Fig. 82. Potteovne. (Efter Feilberg: Dansk Bondeliv). Ovnen til højre er muret af naturlige flintknolde og faa gryder. af den store varmeflade gav stærk varme i stuen. I de enkelte potter kunde man dejlig varme baade hænder og fødder, eller man kunde liave „haandsten“ liggende der til at varme kolde fingre paa. Man kunde varme eller tørre handkler (vanter) der, og en lille skaal med mad eller drikke kunde udmærket sættes til varme i en kakkel. Tit var paa oversiden indmuret et større boldkar, paa bunden af dette laa da et lag sand, hvori man kunde stille mad eller drikke til varme, ja ogsaa koge. Men potteovnene var skrøbelige, og gik en kakkel itu, stod baade røg og ild ud i stuen. Det var derfor intet under, at jærn- ovnene fortrængte dem, og at potteovnene sank ned til at blive fattigmandsovne, der holdt sig længst i de midtjyske hede- sogne. Mod slutningen muredes de mest af teglsten eller flint- knolde og med faa eller en enkelt gryde i siderne (fig. 82). 10*