Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

AARSAGER TIL POTTEARBEJDETS OPHØR Naar man har faaet et indblik i, hvor omfattende jydepottefa- brikationen var og hvor stor økonomisk betydning den i sin tid har haft, og derigennem er revet ud af den almindelige vildfarelse, at denne virksomhed var en ret intetsigende husflid, da melder sig ganske selvfølgelig spørsmaalet om, hvorfor den forsvandt med saa rivende hast. Lad os søge at finde aar- sagerne hertil. Det vil da være naturligt først at drage en sammenligning mellem jydepotterne og de kar, som afløste dem. En stor mængde af jydepotterne brugtes til koge- og stegekar. For os kan det se mærkeligt ud, at man i saa udstrakt grad brugte de forholdsvis skrøbelige lerkar, naar man gennem aar- hundreder havde kendt metalkar. Men som allerede nævnt tid- ligere havde jydepotten værdifulde fortrin, idet den aldrig blev angrebet af de ting, som man kom i den, og altsaa heller aldrig paavirkede disse. Det var, som Tode skriver, „de giøre Sundhed ikke den ringeste Skade“, hvilket derimod let fandt sted med metalkar og glaserede potter. Og saa maa man huske, at i tidligere tid var metalkar kostbare, selv anskaffelsen af en jærngryde var et større pengespørsmaal, den kostede en 2—3 rdl.; det var en øjeblikkelig udgift, som mangfoldige familier slet ikke kunde overkomme, og som de fleste kviede sig ved, naar den ikke var absolut nødvendig. Saa holdt man sig, som madam Rust i „Sparekassen“ siger, til ,,Jydepotter, der ere durable, og som man kun anskaffer sig eengang for alle, og har stor Nytte af“. Selv om de nu ikke var saa durable, var fornyelsen dog til at overkomme, og paa de aabne ild- steders tørve- og brændeild, kunde de holde længe. Gryden fra Thorsted degnebolig var endnu hel efter 30 aars brug.