Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

AARSAGER TIL POTTEARBEJDETS OPHØR 151 Forholdet blev dog noget anderledes, da komfurerne holdt deres indtog. Her kunde man let komme til at give jydepotten et ubodeligt stød, medens et langt værre skrald gik sporløst hen over et metalkar. Og dog brugte man lergryder paa kom- fur. Saa kom ganske vist de emaljerede metalkar til overkomme- lig pris, og da jydepotten daarligt kunde staa for kul og gas, som ogsaa rykkede frem, vilde det synes ret rimeligt, at den maatte give op i byerne. Foruden som kogekar brugtes dog ogsaa en mængde jyde- potter til henkogning og til opbevaring af andre fødemidler. Til det første kunde man ikke faa bedre egnede kar, og til det andet behøvede man ikke andre. Og da brændslet paa landet jo fremdeles var tørv og træ, skulde det synes, som der stadig maatte været brug for mange jydepotter. Det var da heller ej en ringere efterspørsel og et deraf føl- gende prisfald, der slog jydepotten ud. Tværtimod var prisen paa jydepotter stadig stigende, og som tidligere paavist var der efterspørsel nok efter de potter, som blev falbudt. Selv om der rykkede ny kar frem til afløsning af jydepotten, er det da heller ej her, man skal søge aarsagen til dens for- svinden. Det er muligt, hvis der var kommet en konkurrence mellem de sorte potter og de moderne kar, at denne da vilde endt med de sidstes sejr, og resultatet blevet netop det samme. Hertil kunde ogsaa de emaljerede og glaserede kars større appetitlighed bidraget; de er langt lettere at holde rene, og de blotter ubarmhjærtigt det, som godt kunde fjæles i en jyde- potte. Men en saadan konkurrence kom ikke. Endnu 1881, da tilvirkningen var taget voldsomt af, skriver Sehested efter at have omtalt jydepotternes fortræffelige egenskaber, at „Deres eneste Fejl er den, at de ere skjøre“. Nej, det var ikke forbrugerne, der vragede jydepotten. Det er paa selve produktionsstedet, afgørelsen falder. Jydepotten forsvinder ikke paa grund af ringere efterspørsel, men simpelt hen fordi tilvirkningen ophører. Hvad er da aarsag hertil? Som tidligere nævnt, var pottefabrikationen jo væsentlig knyt- tet til nogle af landets magreste egne, og dens forsvinden falder netop sammen med et opsving i disse egnes landbrug. Den tanke ligger da nær, at man kun drev pottemageriet, fordi man mente det gav — eller fordi det virkelig gav et bedre udbytte end landbruget kunde give; men at man, saa snart dette forhold ændredes, var rede til at slippe potterne. Sandsynligvis