Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

TILKNYTNINGEN TIL OLDTIDEN 173 byen omkring midten af forrige aarhundrede; yderligere oplys- ninger om fremgangsmaaden og virksomheden lykkedes det ikke at faa, men det oplyser dog, at fabrikationen af sorte lerkar har været byerhverv der. Som nævnt kan man følge de sorte lerkar tilbage til tiden omkring 1100. Men af det anførte synes handelen med ler- gryder at kunne føres næsten lige saa langt tilbage. Den tid, da der kan blive tale om en almindelig husflidstilvirkning, nær- mer sig da stærkt til oldtiden, og den er antagelig en umiddel- bar fortsættelse af jærnalderens mægtige lerkartilvirkning, som efter oldgranskernes opfattelse liar fundet sted i samtlige lan- dets egne, idet de egnsprægede produkter kun findes inden for hver sit afgrænsede omraade. Jydepotterne, der som paa- vist ogsaa var egnsprægede, forekommer derimod som han- delsvare! fjærnt fra produktionsstedet, ja saaledes at især Varde- egnens kar endog optræder inden for de andre produktionscen- tres omraade. Ligheden mellem jydepotterne og oldtidskarrene er allerede berørt, og selve arbejdets og redskabernes primitivitet støtter i højeste grad den opfattelse, at jydepottetilvirkningen er et fortidslevn, der paa grund af særegne forhold, som vi nu ikke kender, til en tid blev en hel industri, hvis produkter var en efterspurt handelsvare. Franchet oplyser, at flere steder i Frank- rig findes lignende levn af fortidens primitive pottemageri, og det er ikke kun i afsides egne. I Provence kan man endog se saadanne pottemagerier, hvor kvinderne ælter leret med fød- derne, jævnsides med fuldt moderne virksomheder med ma- skiner og elektrisk drivkraft. Der er saa megen lighed mellem jydepotterne og adskil- lige former fra jærnalderen, at en af vore berømteste oldgran- skere en gang, da han i Herning museum stod og betragtede nogle gravkar fra den romerske jærnalder, sagde til museets forstander: „De der kan De godt sætte op i jydepottesamlin- gen", og en anden gang gentog akkurat det samme sig med et andet kar. Det er vel overflødigt at tilføje, at samtlige kars ægthed som oldtidskar er hævet over enhver tvivl. Ikke blot de grydeformede kar viser lighed. Mælkefadene (den jyske sæt) findes ogsaa blandt jærnalderkarrene, ganske som i nyere tid uden udbøjet bred, kun jævnt afrundet foroven. Det er forøvrigt ikke alene vore egne oldtidskar, jydepot- terne ligner, hvilket fremgaar af hosstaaende billeder af et par lerkar fra de svejsiske pælebygninger ved Ziirichersø. Disse