Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

172 JYDEPOTTEN »Hvormed vil du føde mig, naar herren vorder dig vred?« »Da vil jeg blive en grydestøber og gøre de potter af 1er.» •Hvormed vil du føde mig, naar leret mone fryse?« Da vil jeg blive en guldsmed og bo for fruer deres huse«. I den variation af visen, som Ev. T. Kristensen har opteg- net, er grydestøber ombyttet med pottemager. Man kan vist afgjort regne med, at naar en mand i ældre tid nævntes grydestøber, saa støbte han jærngryder. Visens ud- tryk er vel ogsaa nærmest at betragte som en poetisk frihed, idet man jo ikke kan tale om at „støbe“ lergryder, men det lader paa den anden side ingen tvivl om, at det er disse, det drejer sig om. Og naar grydestøberen i visen jævnstilles hyr- de, møller, guldsmed, hattemager o. fl., saa har hans haand- tering antagelig været velkendt. Der er naturligvis den mulig- hed, at visedigteren i sin uafhængighed har tilladt sig at kalde en almindelig pottemager for grydestøber, men det er dog vist lidet troligt, naar dennes produkter, som ogsaa hans navn siger, kaldtes potter. De gamle kogebøger har ligeledes udtrykket glaserede potter, og ikke gryder. Der forekommer ogsaa et enkelt eksempel paa, at gryde- brændingen har været købstaderhverv. I Pontoppidans „Dan- ske Atlas“ hedder det om Skive, „Her har og før været Gry- dergade, men siden Grydebrænderiet længe siden er ophørt, ere de Huse som deraf havde Navn, regnede under Synderbye- gade . Det var efter ildebranden 1715, at grydebrændingen i Skive ophørte, da nedbrændte hele grydekvarteret. I stiftamt- mandens indberetning om brandskaden oplyses, at „Gryde-Bo- derne er ikke som andre Kjøbstedvaaninger enten udi Biugning eller Orden med Gader og deslige, beboes af 10 fattige fa- milier“. At grydebrændingen havde været et betydeligt erhverv for Skive, fremgaar af Holger Jacobæus’ rejsebog fra 1671—92. Han anfører det ejendommelige for hver enkelt by, og om Skive skriver han, at den er berømt ved gryder og tingstude. Af „Danske Atlas“ ses, at endnu o. 1770 hed et af byens torve grydetorv. Det er maaske ikke uden interesse at anføre, at i den gamle tyske by Rothenburg fandt jeg i museet et par sortbrændte, uglaserede lerkar med kornet overflade. De var fabrikerede i