Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

TILKNYTNINGEN TIL OLDTIDEN 171 skaar, som jeg fandt i den side 39 omtalte ildgrav i Vorup. — Ved udgravningen af Erik Menveds borg ved Bygholm ved Horsens fandtes ogsaa sorte skaar. Fra Vordingborg ruiner foreligger en del skaar, bundstykker og store hanke af sortbrændt ler, og lignende skaar fra c. 1300 haves fra Taarnborg ved Korsør. Fra grave i og ved Roskilde domkirke har man sorte pot- ter, der har været nedsat med trækul. Disse kar er fra det 12. og begyndelsen af 13. aarhundrede. En del af dem er paa halsen prydet med koncentriske ringe, hvorfor man har ment dem formet paa drejeskiven. Saadanne ringe udførtes jo imid- lertid fuldstændig sikkert paa grydefjælen, og da karrene er runde undei bunden og den nederste del ret uregelmæssig, mener jeg, de er formede paa fri haand. Nogle med flad bund og uden ringe paa halsen synes derimod formede paa drejeskive. I en række gamle kirker fra forskellige egne af landet har man fundet de saakaldte lydpotter (beskrevet af Dr. Macke- prang i Aarb. f. nord. Oldk. 1905). De er i almindelighed af sortbrændt ler, nogle endog forsynede med ben som jydepot- terne. Disse kar er fra Valdemar den Stores eller en endnu, ældre .tid. De er i næsten alle tilfælde fundet i kirker i ro- mansk stil. De sorte lerkar kan altsaa spores middelalderen igennem. De har været i brug i landets forskellige egne, og baade paa borgen og hos rigmanden, selvfølgelig da ogsaa hos den me- nige mand. Det er nu umuligt at sige noget bestemt om, under hvilke former det sorte pottemageri er foregaaet i ældre tid; men alt vedrørende denne virksomhed er saa traditionsbundet og pri- mitivt, at der er al grund til at antage, at datidens forhold har lignet de i det foregaaende skildrede fra nyere tid. Dog har pottemageriet vel næppe noget steds været drevet i saa stor stil som paa Vardeegnen i blomstringstiden omkring 1800; men til gengæld har det sikkert haft hjem i adskilligt flere egne. Dog mener jeg, at saa langt tilbage som der er tale om grydekørsel, har tilvirkningen ikke været en almindelig husflid. Der er endog et enkelt sted i skæmtevisen „Den sidste ud- vej“, der tyder paa, at grydearbejdet til en tid har været dre- vet haandværksmæssigt af mænd. I visens ældste form i Sva- nings haandskrift fra tiden op mod 1600 hedder det: