Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170
JYDEPOTTEN
Selv om fundene af sorte lerkar altsaa er langt sjældnere
og færre end ønskeligt og venteligt var, saa er de dog talrige
nok til at godtgøre, at man gennem tiden stadig har haft dem
i de forskellige landsdele. I flere tilfælde har potterne været
nedgravede med værdisager, og gennem dette indhold er det
altsaa muligt at tidfæste dem.
I tidligere tid, da man ikke ænsede saadanne værdiløse ler-
kar, er adskillige sikkert kastet bort, efter at finderen havde
sikret sig indholdet.
Enkelte lerkar i Nationalmuseet skal her nævnes, (D 6846)
en jydepotte med tre lave ben og et øre, nedsat med mønter
Gryde med stjært. Fig. 83. Gammel gryde fra Jylland.
Fundet ved udgravning i Fundet under en trærod.
Kjøbenhavn.
under svenskekrigen 1657—60, fundet i Brande, Vejle amt. Et
andet kar med mønter (D 9617) af meget grovkornet masse,
tykvægget og plumpt formet er fundet i Vejle, efter mønterne
at dømme er det nedsat under kejserkrigen 1627—29. Fra c.
1247 har man en sort lerpotte (D 7869) fra Ribe, nedsat med
en mængde mønter og værdisager under kong Eriks og hertug
Abels fejde. I Grenaa er fundet en tyndvægget sort potte (D
7495) indeholdende omtr. 11000 sølvmønter, hvoraf de yngste
er fra 1225. Efter indholdet at dømme stammer saadanne kar
jo næppe fra fattigmands hus; men har de været i brug i
rigmandens hus, har de endnu sikrere været det i den jævne
mands.
Et betydeligt antal lerkar fra c. 1300 fremdroges ved ud-
gravningen af Sandgravvold i Storring sogn, Framlev h. Et
af disse kar svarer i materiale og overflade fuldstændig til et