Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

TILKNYTNINGEN TIL OLDTIDEN 169 fremdraget fra en endnu fjærnere tid, ligger det da nær at spørre, om man har tilsvarende fund til belysning af middel- alderens lerkar. Desværre er det modsatte tilfældet. Vi ejer meget faa sorte lerkar fra dette tidsrum. Dette forhold er dog mindre mærkeligt, end det ved første blik synes. Oldtidskar- rene er grav- og bopladsfund, der har ligget i urørte jordlag indtil vore dage, anderledes stiller forholdet sig for middel- alderens kar. Den kristne gravlæggelse havde ikke som old- tiden brug for gravkar, og oldtidens pragtfulde bordkar vat- vel erstattet med metalkar, der bliver da kun tale om hver- dagens husholdnings- eller køkkenkar, der vel brugtes, til de gik i skaar. Det skulde altsaa væsentlig være disse skaar, man i vore dage kunde vente at finde, i lighed med skaarene fra oldtidens bopladser. Om disse oldtidsfund gælder det jo imidlertid, at de ikke er selve bopladserne, men de paagældende samfunds „skrald“, der i almindelighed er kastet ned ad en skrænt eller bakke- side, altsaa mere losseplads end boplads. Da man imidlertid ikke har fundet saadanne affaldsdynger fra middelalderen, vil det være vanskeligt at finde skaar af sorte lerkar fra denne tid. De har ligget i de øvre jordlag, der rimeligvis har været gen- stand for omrodning ved dyrkning, og i hver fald udsat for et omskifteligt og stærkt angribende vejrligs indflydelse. Det vil sige, at de uglaserede, svagt brændte skaar i almindelighed maa være delvis opløst og forvitrede, et forhold, der ogsaa stundom har gjort sig gældende for skaar fra oldtiden. Dog maatte trods alt en del skaar ventelig være undgaaet tidens tand og findes i vore dage. Dette er sikkert ogsaa til- fældet, men hvis ikke netop fundforholdene fastslaar alderen, saa er der ikke en sjæl, som kan afgøre, om saadanne skaar er 50 eller 500 aar gamle, eller endnu ældre. Sagen er jo nemlig, at selv de i vore dage forfærdigede kar virker forhistoriske. Af den grund kan man heller ej fast- sætte alderen for de enkelte sorte lerkar, skaar og kakkelpotter, der er fundet ved udgravninger i Kjøbenhavn, og som opbe- vares i Nationalmuseet. Der er jo imidlertid ogsaa gennem adsskillige udgravninger fremdraget tidfæstede fund fra middelalderen, men sorte lerkar eller skaar af saadanne haves i forholdsvis ringe mængde der- fra. I nogen maade kan dette maaske have sin aarsag i, at man ikke tidligere har ænset disse almindelige sorte potteskaar; men det er utvivlsomt, at de forekommer ret sparsomt.