Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

168 JYDEPOTTEN kets husholdning. Kan man spore lergryden i dette tidsrum, maa man være tilfreds. Og dette lader sig netop gøre. I en gammel lægebog fra o. 1375 gives gentagne gange anvisning paa at syde (koge) i lergryde. Men i Peder Laales ordsprogsamling møder vi lergryden i selve folkets mundheld. Ordsprogene anføres her efter Kock og Petersens udgave, det første tal betegner numret i den danske samling, det indklam- mede tal betegner samme ordsprogs nummer i den langt ældre svenske samling, om hvis danske oprindelse der dog ikke her- sker tvivl, hvilket jo i denne forbindelse er af afgørende be- tydning. 384 (sv. 338) Falder himmelen, da brister mange lergryder. 967 og 977 (sv. 857 og 902) Ofte gælder (undgælder) ler- gryden, at hun vil gerne age. 1078 (sv. 986) Slaa lerpotte (sv. lergryde) til sten og sten til potte, da vorder det hende til meen. 1079 (sv. 985) Ve vorde dig saa sort du est, sagde gryden til kedelen. (I Vestjylland lyder nr. 384 i vore dage saaledes: Falder maanen, saa gaar der mange potter i stykker.) Man kan ikke sige andet, end at lergryden er særdeles vel repræsenteret, og man tør vel deraf slutte, at den har været almindelig brugt. Mest interessant er i denne forbindelse ord- sproget om gryden, der gerne vil age. Det fortæller, at vor gode kending grydemanden allerede da agede gennem landet. Alt- saa maa en almindelig husflidstilvirkning lægges endnu læn- ger tilbage, selv om det er rimeligst at antage, at der paa den tid er gjort lergryder i adskilligt flere egne end senere, ja sand- synligvis i de forskellige landsdele. Det er ogsaa værd at lægge mærke til, at ingen af de anførte kilder bruger udtrykket jydepotter, først i den senere danske tekst findes lerpotte, medens de ældre tekster overalt har det oprindelige grydenavn. Det er imidlertid klart, at naar der paa den tid var ordsprog om grydehandelen, saa maa den have været almindelig endnu tidligere. Men da den svenske ordsprogsamling er senest fra tiden omkring 1375, og maaske allerede fra tiden mellem 1200 og 1300, saa fejler man næppe stort ved at regne med, at grydemændene færdedes ad vejene allerede i Valdemarstiden. Den nævnte handel forudsætter imidlertid en betydelig brug af lerkar. I betragtning af den mængde oldtidskar, der er