Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

TILKNYTNINGEN TIL OLDTIDEN 167 Vejle „Jyske Lær Kaar“, hvilket sidste udtryk naturligvis ikke skal betegne det selvfølgelige, at potterne var fra Jylland, men derimod at det var sorte potter. Disse udtryk godtgør, at i hver fald langt den overvejende del af de sorte potter blev forarbejdede i Jylland og maa være blevet det i lang tid; thi det har taget sin tid paa øerne at gøre den „sorte gryde“ til „jydepotte“, men endnu længere maa det dog have varet, inden navneforandringen vandt hævd i Østjylland, det er næppe sket, før produktionen i det væsent- lige var forlagt til Vestjylland, hvor karrene den dag i dag stadig hedder „swott gryder“ og „swott potter“. Men det var sikkert ogsaa dengang en væsentlig vestjysk industri. 1 ind- beretningerne fra 1735 oplyses, at der i Lundenæs og Balling amter er „eendeel Sogner udj Øster-Nørherred, som forarbei- der og brender sorte Gryder og Lerpotter“, hvilket forøvrigt var egnens eneste industri. Virksomheden var altsaa koncen- treret. Af røde potter fabrikeredes derimod ingen i Vestjylland, de tilførtes ved 1700 fra Kolding, Haderslev og Aabenraa. Endnu 1786 fandtes ikke en eneste „rød“ pottemager i Ribe, Varde og Ringkjøbing, ja hverken i Riberhuus-, Lundenæs- eller Bøl- ling amter. De røde potter kom fra de østjyske byer. Det kan betragtes som sikkert, at det var vestjyske sorte potter, der ved 1700 udskibedes fra de østjyske stæder. Det tidligere nævnte halve læs potter til raadmanden i Fredericia 1710 fortæller om, baade at man fragtede potter til Østjylland, og at man ogsaa paa den tid vurderede dem læssevis, altsaa drev storhandel. Og en jydepotte med kantede tæer fra før 1700 (Nationalmuseet) fortæller, at Vardeegnens potter den- gang kom til Kjøbenhavn. 1 betragtning af det udstrakte marked ved aar 1700, hvilket jo rakte langt ud over landets grænser, finder jeg intet mærke- ligt i, at der godt hundrede aar tidligere sejledes jyske potter til Sjælland. De i Skjelskør 1583 og 1562 nævnte sorte potter, der kom fra Vejle, stammer sandsynligvis ogsaa fra den vest- jyske potteegn. Handelen med sorte potter i indlandet er nemlig meget ældre. Ganske vist foreligger der ikke direkte oplysnin- ger om de sorte potter, eller rettere sorte gryder, som de dengang hed. Det vilde nu ogsaa være ret dristigt at vente, at man i middelalderens sparsomme kilder skulde finde omtale af disse fattige lerkar, der jo kun er som et skaar at regne i fol-