Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

FORMNING OG BRÆNDING 15 1 spand sand, andre 4 bolde og 2 smaa spande sand. Det var selvfølgelig ogsaa noget forskelligt efter lerets fedme, derfor kunde det knibe i begyndelsen, hvis en p'ottemagerske kom til en ny egn; „men en dygtig pottepig’ skuld’ kund’ mærk’, hvor møj saand der skuld' i æ lier“. Det hele æltedes nu paa den maade, at pottekonen — i særkeærmer og underliv og et enkelt opkiltet underskørt — med bare fødder, stadig bevægende sig i smaa sidelæns hop med den ene fod foran den anden, traadte — T hele massen ud i et lag paa c. 3 cm tyk- kelse. Derpaa skar hun det med en „skaw- / \ knyw“ ud, som hosstaaende figur viser. De i C T 7 midterste stykker blev taget op, lidt levnet \ / sand strøet paa gulvet i den frembragte X _ aabning, og nu rulledes de forskellige ler- Fig. 1 stykker sammen og lagdes i dynge paa ny, hvorefter æltningen gentoges, ialt 4—6 gange. Sidste gang traad- tes leret med siden af foden ud i et ganske tyndt lag. Hvis blandingen blev for stiv, tilsatte man en smule vand. Fig. 2. Leret trædes ud sidste gang.