Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

FORMNING OG BRÆNDING 21 ste del. Ved hjælp af en „taanstien" (fig. 6), der under arbejdet jævnlig fugtedes i munden, bankedes og trykkedes leret indvendig fra mod den paa ydersiden liggende venstre haand, hvormed pottekonen tillige „skuld’ fornemm' sig te æ tykkels", og under stadig omdrejning udbankedes paa denne maade pottens „lyw“ (liv), den nederste, stærkt udbugede del. Dette arbejde krævede stor øvelse, naar det skulde gøres godt. Fig. 7. Potten taanes. Samtidig med at potten blev taanet, forsynedes den med tæer, tiest strøg man dem sammen af leret i bunden; men nogle steder (Ansager, Stundsig) dannedes tæerne af lerklumper og trykkedes fast paa bunden; andre steder (Skonager) prikkede man med pegefingeren huller i bunden og gjorde tæerne fast deri. Derefter fik potten yderligere en omgang af taanstenen, og mange steder pudsedes sluttelig efter med „æ sietstien“. Det gjaldt om at faa potten banket tynd ud, „faa æ lier arbejdet af, hejsen bløw æ klang saa dø’“. Men den underste del af